8 geniale indretninger, som din hund vil elske

Hunden er menneskets bedste ven, og hvem drømmer ikke om det søde liv med villa, volvo og vovse? Det er dog værd at tænke sig lidt om, når man skal indrette hjemmet med plads til familiens kæledægge. Hvis din hund eksempelvis har et fast tilholdssted i hjemmet, er der mindre risiko for, at den bider i møblerne. Her får du 8 kreative idéer og et par bunustips til, hvordan du kan integrere din hunds spise-, vaske- og soveplads i et moderne hjem, som din hund vil komme til at elske.

Classic Farmhouse with a Twist

1. Hule under køkkenbordet
Hundekurve kan let komme til at fylde og flyde midt på gulvet. Så hvorfor ikke integrere sovepladsen i et af køkkenelementerne? Lad hundepuden være farvekoordineret med andre køkkenartikler for at skabe ro og helhed.
Vælg gerne et blødt, men slidstærkt stof til hundes hvileplads. Sarte og dyre møbelstoffer såsom silkebetræk kan hurtigt blive revet op af hundens kløer, blot den strækker sig

Hundeeksperter: 7 tegn på din hund elsker dig oprigtigt – og ikke bare fordi du fodrer den

Melrose Street, Newton MA

2. Hjemligt løvebur
Her er den lidt mere rå udgave af en hundekurv. Køkkenøen er bygget om, så hunden kan få lov at ligge i fred – men samtidig følge med i hjemmets liv, når bliver lavet mad eller drukket vin med middagsgæsterne. Sørg blot for at bevare en eller flere vægge i køkkenøen, så hunden føler sig tryg og beskyttet.

Malibu Lake Residence

3. Undgå vandpytter
Mad- og vandskål til din hund kan let komme til at stå i vejen. Og hvem har ikke prøvet at få våde strømper fra en væltet vandskål? I stedet kan du fjerne en køkkenlåge og lave fodringsstation til din hund dér. Bonus: Du kan bygge en skydelåge, som man kender dem fra klassiske brødkasser, så kan madskålen hurtigt skjules, hvis køkkenet skal fremstå rydeligt mere præsentabelt.

Hvilken hunderace minder du mest om? Dit profilbillede afslører sandheden

dogs dream

4. Lune løsninger
Hunde kan godt lide at slumre, hvor der er lunt. Derfor kan du med fordel installere en hundekurv i et gammelt skab på badeværelset eller i bryggerset. Især hvis du har gulvvarme vil de firbenede venner lade sig tiltrække af rummene her, evt. med fast plads på et tæppe. Det er generelt en klar fordel at vælge tæpper, puder, plaider og andre stoffer, som hunden måtte slænge sig i, i materialer som kan tåle at blive vasket.

Stunning laundry room, mud room & dog shower

5. Et lille bad som adgangsbillet
Hvis du har et bryggers med en kvadratmeter i overskud og gerne vil forkæle din hund, kan du oprette et hundebad. På den måde kan du hurtigt skylle Fido efter den mudrede leg i haven og skoven, inden legen fortsætter i stuen.

I det hele taget er det værd at overveje, hvilke materialer du indretter med, når du har en hund i familien. Hvide tæpper kan være svære at holde rene, uanset hvor omhyggelig man er med at få vasket sin firbenede ven.

Derfor skal du stoppe med at kramme din hund med det samme

Tudor Addition Mudroom Dog House

6. Hundens eget miniværelse
Med et lille indhak i væggen kan hundekurven integreres i bryggerset eller køkkenet, hvis du vil spare plads. Det kan for den sags skyld også være i en forhenværende kamin i stuen. Bonus: Kæledyr elsker at kunne kravle ind i en privat, lille hule, hvor der er fred og beskyttelse men blik til omverdenen.

Laundry

7. Udnyt hjørneskabet optimalt
Hvis du i bryggerset har rigeligt med skabsplads, kan du sløjfe hjørneskabet og nemt lægge en hynde eller pude derind. Derved får din hund følelsen af at ligge i en hule, mens det samtidig er en billig måde at bygge et eksklusivt sovested til kæledyret og oven i hatten udnytte det ellers svært tilgængelige skabshjørne.

Pet Center

8. Ud med skuffen
Er pladsen knap, eller vil du gerne holde køkkenet eller stuen ryddelig, kan du lade mad- og vandskålen være integreret i en sokkelskuffe som her. Det kan også med fordel gøres i de nederste skuffer i gamle karlekammerskabe.

Overordnet er der ingen grund til at genoverveje hele husets indretning, fordi familien får et nyt medlem – små detaljer gør hele forskellen. Især Store og tykpelsede hunderacer trives fint udendørs, når blot de har trygt og godt afskærmet hundehuse at krybe i ly i.

FORTÆL OS…
Hvilken af de hundevenlige indretninger her er smartest? Og har du selv eksempler på løsninger, som hunden elsker?

Artiklen bringes i samarbejde med Houzz.dk

houzz

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes