Eksperternes bedste tips: Sådan får du en mere ryddelig hverdag

Mange af os er ofte så fokuserede på at komme ud af døren i tide om morgenen, at hjemmet trænger til en grundig oprydning, når arbejdsdagen er forbi.

Men hvad kunne du gøre i morgenens tumult – og generelt – for at undgå rodets faldgruber og i stedet vende hjemmet til en ryddelig oase, hvor du kan slappe af i sofaen med en kop kaffe. Det kan lade sig gøre med små vigtige ændringer, lover to oprydningseksperter.

Vi har talt med Kamille Sommer fra oprydningskonsulenten.dk og Lena Bentsen fra LeanLiving, der er forfatter til bogen Farvel Rod.

Hæng nøglerne klar
At komme vel ud af døren om morgenen, skal faktisk allerede forberedes om aftenen.

Lene Bentsen fra farvelrod.dk foreslår blandt andet, at du hænger dine nøgler parat ved døren, så de er klar til at snuppe på vej ud i stedet for, at du stormer gennem stuen med sko på og får rodet al til i jagten på nålen i den berømte høstak.

LÆS OGSÅ: 9 TIPS TIL AT INDRETTE DEN LILLE ALTAN

Reoler - Nomad & Do self system

Ryd op inden sengetid
Det stemmer meget godt overens med oprydningskonsulent Kamille Sommers råd. Hendes råd er, at du vænner dig til at bruge fem til ti minutter på at rydde op i stue eller soveværelse, inden du skal i seng.

Derved begynder du nemlig en ny dag uden rod. Og det er motiverende.

My home

En plads til det vigtigste
Kamille Sommer er som de fleste eksperter indenfor oprydning en stor tilhænger af at få smidt alt ud, der ikke er i brug. Men hun har en helt særlig grund.

Hun forklarer nemlig, at så længe der er proppet af alt muligt ubrugeligt i skabet, så får alle de ting som tøj, skønhedsprodukter og legetøj lov til at flyde, fordi der simpelthen ikke er plads til dem i skabe og skuffer.

Office Organization

LÆS OGSÅ: 8 EFFEKTIVE HUSMOR-RÅD – FÅ RENGØRINGEN OVERSTÅET PÅ ET SPLITSEKUND

Arthouse Lochs and Lagoons Lagoon Storage Boxes

Smid gerne ud
“Ved at få ryddet op i alle de ting, du alligevel aldrig bruger, vil der blive mere plads til de ting, der nu står oven på skabe og flyder rundt omkring i hjemmet uden en fast plads,” siger Kamille Sommer.

Så det er altså både vigtigt at smide ud regelmæssigt og samtidig sørge for, at alt nyt får en plads, der er helt dens egen.

Hele familiens ansvar
Eksperterne er samtidig tilhængere af, at alle i hjemmet har et ansvar for, at der er ryddeligt og hyggeligt at være.

Her mener Kamille Sommer blandt andet, at alt skal have sin helt egen plads, for det gør nemmere for alle i huset at lægge ting på plads i det rigtige skab allerede i første omgang.

Derved undgår man også at bruge for meget tid på at lede efter ting, der er fejlplaceret.

contemporary bathroom ideas
Graceville dining room

Sjovere at komme hjem til leg end til rod
Lena Bentsen er helt enig i, at alt i hjemmet skal have en dedikeret plads, og hun understreger, at oprydning også er for børn:

– Børnearbejde er tilladt. Børn skal gerne lære, at der skal være orden i huset, når det forlades. Det gør det meget sjovere at komme hjem.

Tag opvasken med det samme
Næste råd er nok ikke lige nemt for forældre med små børn, der som regel bliver afbrudt med fem minutters mellemrum. Men de to eksperter er helt enige om, at det at lave en opgave fra start til slut hver eneste gang vil føre til et mere ryddeligt hjem.

Hamptons Project

LÆS OGSÅ: 10 TIPS TIL KLÆDESKABET – SÅDAN UNDGÅR DU AT ØDELÆGGE DIT TØJ

Lilienhoff

Luk cirklen
– Når du går i gang med en opgave, så sørg for at følge den til dørs. Når du har lavet mad, så er du ikke færdig, før opvasken er klaret. Når du vasker tøj, så er du ikke færdig, før du har hængt det op. Når det derefter er tørt, er du først færdig med opgaven, når bunken er lagt sammen og er på plads i skabene, siger Kamille Sommer.

Lena Bentsen er helt enig. “Lad være med at udsætte. Luk cirklen med det samme. Når morgenmaden er spist, så ryd alt op. Ikke kun 95 procent. De sidste procent er givet godt ud.

Winchelsea Beach

Visualisér det rene hjem
Lena Bentsen slutter af med et råd, der ikke omhandler praktisk oprydning. Det handler nemlig om, at forestille sig et rent hjem og være bevidst om, hvad det kan give af overskud og glæde i hjemmet, at der er ryddeligt.

Hun mener især, at det er vigtig at gøre sig de tanker, inden man forlader lejlighed eller hus. For det vil skabe en god start på dagen.

– Vær bevidst om, at den lejlighed eller det hus, du forlader også er den bolig, der byder dig velkommen hjem. Sørg for at forberede din velkomst, da det sætter humøret for resten af dagen. Gør det hyggeligt. Alle fortjener en god velkomst, siger Lena Bentsen.

Grant
 houzz

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes