11 indbydende idéer til din lille forhave

Forhaven til et hus eller et lejlighedskompleks er det første, gæster møder, når de skal besøge dig.

Hvis du vil give området endnu større værdi og et langt mere spændende udtryk, så kast et blik på disse 11 små forhaver, der forvandler en lille, anonym have til en smart og levende indgang til dit hjem.

Romantiske roser
Roser i forhaven er en nem måde at skabe en idyllisk indgang til dit hus. De kan entes plantes langs en sti op til hoveddøren eller plantes langs væggen som på billedet her.

Sæt et espalier op på muren, så roserne har nemmere ved at at vokse sig høje uden at knække. Bonderoser er helt ideelle at plante langs husmure, da de i blomst giver fantastiske farver og fylde i dine forhave.

For at blive i den romantiske bondestil kan du opsætte et fint hvidt træstakit og stille en bænk tæt på roserne, så du kan nyde omgivelserne.

LÆS OGSÅ: SMÅ EVENTYRLIGE HAVER

Urban jungle
Bor du i byhus eller lejlighed er det oftest begrænset med grønne områder foran boligen. Du kan dog sagtens gøre indgangen til dit hjem grønnere, selv om der ikke gror græs. Denne lille urbane jungle har på smart vis fjernet de yderste fliser mod begge mure og plantet et bed fyldt med bambus, planter og blomster. Det bløder gevaldigt op på betonen og de grå husmure, og giver et dejligt udeareal.

Til perfektion
Er du til et mere stringent udtryk, der afspejler elegance og luksus i din forhave, kan du arbejde med grafiske former. I denne have har man skabt et fundament med både græs, fliser og grus, der tilsammen danner sjove figurer og linjer. Til at udsmykke området har man brugt små firkantede buske og lyng. Vælger du en løsning som denne, kræver det dog, at du ofte luger ud i gruset og klipper græs og buske til. Ellers kommer det hurtigt til at se sjusket ud.

Smalle bede
Hvis du vil undgå for meget græs i din forhave, er grus et godt alternativ. Det kan dog godt blive lidt for goldt, hvis der ikke er planter eller blomster foran huset. Prøv derfor at kombinere grus og smalle bede med blomster og buske, der danner små alléer op til husets fordør. Vælg eventuelt stedsegrønne planter, så der er noget grønt at kigge på året rundt. Det er nemt at passe, og du skal ikke bekymre dig om at få slået græs.

Krukker op, krukker ned
Måske har du i virkeligheden slet ikke en forhave, men en lille terrasse foran indgangen til dit hus. Den kan du dog sagtens indrette, så den giver en fornemmelse af have og liv. Slyngplanter langs muren og en blanding af store og små potter på terrassen kan give samme effekt som et bed eller en græsplæne. Du undgår desuden besværet med at luge ukrudt, når planterne er placeret i krukker.

LÆS OGSÅ: 10 SMUKKE BLIKFANG TIL DIT UDERUM

Vildt og utæmmet
Nogle gange kan den lidt ustyrlige og vilde natur være det flotteste. Slyngplanter og træer, der kan vokse op langs husmuren, kan give rigtig meget karakter til et hus og samtidig skjule en kedelig husfacade. Selvfølgelig skal planterne klippes til, så de ikke skygger for vinduerne, men ellers er der ikke det store arbejde med den form for forhave. Det kunne eksempelvis være en sort som efeu, en vildvin eller den smukke blåregn som på billedet.

Sjov og geometrisk
Hvis du sjældent opholder dig i din forhave, men i højere grad bruger den som en dekorativ indgang til din hoveddør, kan du lave et legende og sjovt udtryk på området. Hvad med et klippe buskene som cirkler og plante andre blomster som lyng eller tulipaner indeni? Der er mange spændende muligheder, når området ikke skal bruges til at opholde sig på.

På med flis
Flis er ligesom grus et rigtig godt alternativ til en græsplane i din forhave, hvis du gerne vil undgå at skulle vedligeholde en plæne. Træflis er dog ikke specielt godt at drysse ud mellem bede, da materialet har det med at optage ekstra kvælstof fra jorden. Men materialet egner sig godt til eksempelvis at lave et lille loungeområde med havemøbler og blomster i krukker. Det kunne være en idé til en lille hyggelig forhave.

LÆS OGSÅ: UDERUMMET ER EN FORLÆNGELSE AF HUSET

Få højde på
Er der begrænset med plads og muligheder i din forhave, er det stadig muligt at gøre området idyllisk. Prøv at opsætte et par blomsterbuer med roser eller slyngplanter, som du placerer et par stykker af langs fliserne til hoveddøren. Det gør vejen op til huset hyggeligt, og om foråret og sommeren, når blomsterne springer ud og får volumen, vil området fremstå dynamisk og kulørt.

Simpelt og smukt
Et helt simpelt udtryk i forhaven kan da også give en vis ro omkring dit hus. Et nemt bed med buskbom og lidt blomster kan være rigeligt til at give liv og farve til arealet foran huset, og det er tilmed nemt at passe. Du kan også som på billedet plante en buksbom som ramme i din forhave og plante forskellige blomster som tulipaner, liljer og stauder indeni.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes