Rasted og Nystrøm sætter sommerhuset til salg

For mens ferieenklaven i 2016 var den dyreste i hele landet at købe sommerhus, så bliver der fra tid til anden udbudt huse, der er lidt billigere end deres nabohuse.

Et af dem er Aqua-parret Lene Nystrøms og Sørens Rasteds sommerhus, der netop er trådt ind på markedet, skriver Boliga Kendte. Det er nemlig udbudt til en pris, der på kvadratmeterniveau er et stykke lavere end områdets gennemsnit.

En kommende køber vil skulle betale 3.475.000 kr. for at erhverve sig fritidsboligen fra år 2005, hvilket giver 29.956 kr. per kvadratmeter.

Aqua-par sælger
Selve huset er indrettet med et stort hovedrum, hvor der både er køkken-alrum og stue i et. Her er der blandt andet brændeovn og træpaneler – og så loft til kip. Hertil kommer der tre værelser og udendørs finder man – selvfølgelig fristes man til at sige – masser af træterrasse, skriver Boliga Kendte.

Søren Rasted og Lene Nystrøm er begge medlemmer af popbandet Aqua, der storhittede omkring årtusindeskiftet. Parret blev gift i 2001, men meldte i slutningen af april ud, at de går hver til sit.

Se sommerhuset her

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes