Børneværelser er fyldt med kemi – sådan renser du ud

I en rapport, som Det Økologiske Råd har udarbejdet på baggrund af et pilotprojekt, konstateres det, at der på samtlige af de 17 børneværelser, det testede, fandtes både fosfatbaserede flammehæmmere og ftalater, der har vist sig at være hormonforstyrrende.

Det er derfor tid til at gå dit barns børneværelse lidt efter i sømmene.

– Børn i voksealderen er særligt følsomme over for dårligt indeklima, men vi mangler viden om de konkrete indeklimaudfordringer. Det er derfor vigtigt viden, som den her undersøgelser giver os, siger Lone Mikkelsen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, og tilføjer:

– Jeg tror især, mange børnefamilier kan blive overrasket over, i hvor høj grad vi selv er skyld i vores indeklima. Til gengæld er den gode nyhed dog så også, at vi selv kan gøre rigtig meget for at forbedre det.

10 tips fra en bæredygtig mor til at forurene mindre

Her kan du se, hvad du selv kan gøre for at forbedre det indeklimaet på dit barns børneværelse lige her:

1. Frem med støvsugeren
Gør rent mindst én gang om ugen. Mange kemiske stoffer ophober sig i støv. Husk også kasserne med legetøj – og hav ikke en masse legetøj stående på børneværelset, som alligevel ikke bliver brugt.

2. Et pust af frisk luft
Luft grundigt ud! Sørg for gennemtræk i hvert fald to gange fem minutter hver dag.  Luften indenfor kan faktisk være mere forurenet end luften udenfor.

3. Gammelt legetøj er forbudt
Det er ikke altid den bedste ide at lade legetøj gå i arv. Henter du noget ned fra loftet, der er fra før EU indførte grænseværdier for ftalater i legetøj til børn, så smid det ud.

Få overblik over, hvornår de relevante love blev indført her. Vær opmærksom på, at der var flere flammehæmmere i legetøj, der er produceret før 2016.

Så koldt må der være udenfor, når barnet skal sove i vognen

4. Tjek skummet
Vær særligt opmærksom på produkter til børn, som indeholder skum, og læs indlægssedlen. F.eks. madrasser, autostole, bæreseler og puslepuder – det skal helst være så kemifrit som muligt.

5. Sluk for Ramasjang, når der skal soves
Lad ikke dit barn sove med tændt elektronik. Tænk over, hvor du stiller babyalarm og PlayStation, og sluk det, når I ikke bruger det.

6. Følg brugsvejledningen på produkter
Brug produkterne til dit barn rigtigt. Følg altid brugs- og doseringsvejledninger, og undgå altid at spraye indenfor.

7. Dufter det kemisk?
Brug næsen, når du køber nyt elektronik, tøj, gulvtæpper og legetøj til dit barn. Hvis det lugter kemisk, er der stor chance, at det er, fordi der afgives kemikalier til indeklimaet. Så vælg et alternativ.

8. Lad tekstiler dampe af for kemi
Når du har købt et nyt gulvtæppe til børneværelset, så lad det lige lufte udenfor i garagen eller på altanen i et par dage, inden du lægger det på barnets børneværelse. Det minimerer lugt og afgivelse af kemikalier til indeklimaet

Her er de 7 største synder i børneopdragelsen

9. Udendørs skal også være kemifrit
Opbevar ikke en dunk benzin eller andre terpentinholdige produkter tæt på husmuren ind til dit barns værelse. Undgå det faktisk i det hele taget at bruge kemi udenfor.

Kunne du tænke dig at vide, hvor meget det egentlig skader de små, at de bliver udsat for så meget kemi hele tiden fra forskellige kilder?

Så kan vi glæde dig med, at Miljøstyrelsen netop nu er i gang med en stor undersøgelse, der vil give os svaret. Resultaterne regner de med at have klar i år.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes