6 råd til at hjælpe andre gennem sorg

Hvad gør man, når en god ven bliver ved at græde over et mistet barn eller partner? Det er hverken let at vide for de pårørende eller for den sørgende selv.

Derfor hjælper motion mod hjertesorg

– Selvom vi lever i et velfærdssamfund, så er der ikke megen hjælp at hente for familier, der er i sorg, siger Karina Frandsen, der selv mistede sin mand, til ugebladet Søndag.

Karina Frandsen, der er uddannet familieterapeut, hjælper i dag andre familier i sorg. Hun arbejder både som konsulent hos Livline i Sorgen og er sorggruppeleder hos Børns Vilkår.

Kvinder kommer bedst gennem kriser – læs mere her

Her giver hun sine gode råd til dig, der er tæt på en eller flere, der har mistet.

  • Det vigtigste er, at du tør forholde dig til sorgen over for den, der har mistet. Bliv ikke forskrækket over følelsesudbrud eller voldsomme reaktioner, for det er helt normalt.
  • Hvis der er børn involveret, så følg dem i deres sorg. Børn går ud og ind af sorgen. Det ene øjeblik græder og savner de, for det næste øjeblik at grine og lege. Børnene viser selv vejen, men man skal turde følge dem.
  • Prøv at styrke netværket om den eller dem, der er i sorg.

Gå dig til fred i sindet – læs hvordan her

  • Tag styringen, når du tilbyder hjælp til den, der sørger. Det er ikke altid nok at sige: ”Du må endelig ringe, hvis der er noget, jeg kan gøre.” Når man sørger, har man ikke resurser til selv at være aktiv og opsøgende.
  • Lyt til den, der har mistet uden at dømme. Det er ok at guide med henblik på, hvor vedkommende kan søge hjælp.
  • Accepter, at sorg tager tid, og lad være med at komme med bemærkninger som: ”Godt at se, at du er kommet videre.”

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes