De fleste har problemer med amning

Nogle kvinder er heldige, mens andre aldrig får gang i mælkeproduktionen. Og de allerfleste kvinder har større eller mindre problemer undervejs i ammeperioden.

Hvis man ikke kan amme eller ikke har nok mælk, så må man give flaske.

– Der sker også det, at hvis du som ammende stresser dig selv, bliver nedløbseffekten dårlig. Når dit barn når omkring de seks måneder, kan du begynde at overveje fast føde. Her er børnene åbne for forandringer. Du kan fortsætte med at amme delvist, så længe du og barnet ønsker det, siger sygeplejerske Kristina Aamand.

5 lyde din baby laver – og hvad de betyder!

Råmælk mod infektioner
Når du bliver gravid, er der et væld af hormoner, der nærmest besætter din krop. Allerede omkring otte uger inde i graviditeten begynder kirtler og mælkekanaler i brysterne at vokse, og i femte eller sjette måned er de klar til at producere mælk.

Ganske få dage før fødslen producerer din krop råmælk, som er skræddersyet til jeres barn. Både fordi den er nem at fordøje, og fordi den indeholder vigtige antistoffer, der beskytter mod infektioner.

Efter tre-fire dage er den første råmælk væk, og så begynder den rigtige mælk at løbe til. Det er også her, jeres barn begynder at tage næring til sig.

10 tricks til at få baby til at sove

Husk at tømme brystet helt
Den første mælk, der kommer ud ved amning, hedder formælk. Den er tynd og er kun med til at slukke tørsten. Senere kommer bagmælken bedre kendt som den fede mælk, der er fuld af næringsstoffer.

Det er derfor, sundhedspersonalet anbefaler, at du tømmer det ene bryst, før du går over til det andet. Jo oftere du lægger barnet til brystet i begyndelsen, desto mere mælk producerer du også på sigt.

Nogle børn vil spise oftere, når de er omkring fem uger, og igen når de er i tremånedersalderen. Det kaldes et appetitspring. Og så er der ikke andet for end at lægge dem oftere til brystet for på den måde at øge mælkeproduktionen.

14 søde måder at annoncere en graviditet

Kilder: Sundhedsstyrelsen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes