Så mange danskere køber julegaverne i udlandet i år

Hver tiende dansker forventer i år at klare nogle eller alle deres julegaver i udlandet. London er blandt vores favoritdestinationer op til julen.

Hver tiende dansker forventer i år at klare nogle eller alle deres julegaver i udlandet. London er blandt vores favoritdestinationer op til julen.

Juleshopping i udlandet bliver mere og mere populært, og for mange danskere er det blevet en fast tradition at klare julegaveindkøb i udlandet. Helt op mod hver tiende dansker regner med at at kombinere en weekendtur med julegaveindkøb i en af Europas storbyer. Det viser en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet

Og meget tyder på, at danskerne er vilde med tyske julespecialiteter købt i de hyggelige juleboder på Flensborgslange gågade eller den smukke julebelysning på Oxford Street og efterfølgende juleshopping i det legendariske Harrods, hvor der er rig mulighed for at finde lækre specialiteter til familien.

Wunderbare Tyskland: 10 gode grunde til at besøge naboen mod syd

Tyske julemarkeder trækker i os
De mest populære byer til årets julegaveindkøb er Flensborg, London og Lübeck, hvor flest har planer om at købe bløde pakker med hjem. Det viser en undersøgelse foretaget af Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet.

De stemningsfyldte og hyggelige julemarkeder i Nordtyskland ser ud til at lokke mange af os danskere ned over grænsen. Det ser ud til, at Flensborg vil få besøg af flest juleshoppere, mens Lübeck, Hamborg og Berlin indtager hhv. tredje-, fjerde- og femtepladsen i år.

London er en klassiker – og nu også en god forretning
På andenpladsen finder vi det evigt populære London, der med sine mange shoppingmuligheder, museer og restauranter også ser ud til at tiltrække mange julehandlende danskere her op til jul. Et blødende pund efter Brexit og næsten uændrede britiske priser gør en shoppetur vest for Nordsøen til en god forretning. Hvor man i december 2015 fik 97 pund i hånden, når man vekslede 1.000 danske kroner, får man i dag lige omkring 116 pund.

– London er utroligt populær netop nu, hvilket kan skyldes, at det engelske pund er temmelig lavt netop nu, fortæller Glenn Bisgaard, kommunikationschef for Apollo og fortsætter:

Efter Brexit: Juleshop for 3.000 kroner – og få gratis tur til London

Juleshopping i plusgrader
Men det er ikke kun de traditionelle julemarkeder og charmerende London, der trækker i de danske forbrugere. Også mere utradtionelle og varmere destinationer, lokker danskerne, når der skal shoppes julegaver, siger  Glenn Bisgaard:

– Vi oplever bl.a. også et stigende salg af billetter til Barcelona og Rom, hvilket umiddelbart kan skyldes, at de rejselystne danskere længes efter lunere vejr end det Danmark kan tilbyde i november og december.

“Kan jeg uden problemer købe mine julegaver på Black Friday og spare en masse penge?”

Så mange juleshopper i udlandet

Hver tiende (10 pct.) dansker forventer helt eller delvist at juleshoppe i udlandet i år

Top 5: Her forventer vi at juleshoppe:

1. Flensborg

2. London

3. Lübeck

4. Hamborg

5. Berlin

Top 5: Det forventer vi at købe:

1. Tøj

2. Madvarer

3. Oplevelser

4. Skønhedsprodukter

5. Sko

Kilde: Undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Apollo blandt 1.000 danskere fra hele landet

3 tips om tidlig julegaveshopping alle bør kende

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes