Underlige venneanmodninger på Facebook? Derfor må du IKKE acceptere dem

Et stigende antal danskere oplever i disse måneder at få anmodning om venskab fra falske Facebook-profiler, som er ude på at svindle. På bare tre måneder har godt seks ud af ti danskere på facebook oplevet at få en venneanmodning fra mindst én person, de aldrig før har hørt om, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Anmodningerne kommer oftest fra en smuk person af det modsatte køn, som i sine profiloplysninger har informationer, der overlapper med dine. Det kan være samme folkeskole, by eller andet, som får profilen til at virke troværdig.

Så mange gider ikke hilse på en Facebook-ven

»Det er et fænomen, vi har set markant mere af de seneste måneder. Bagmændenes plan er simpel: at lænse dig for så mange penge som muligt,« forklarer Peter Kruse, partner i it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

Bag de falske Facebook-profiler er kriminelle, som ved brug af smiger, flirt og billeder forsøger at lokke penge ud af dig. Enten ved åbent at bede om penge, når de er kommet tæt på dig, eller via afpresning.

facebook1

 

Luller dig ind i et net af løgne
Så sent som i forrige uge havde Peter Kruse en klient, som var blevet lidt for gode venner med en person bag en falsk kvindelig Facebook-profil. Efter et par ugers chat havde han sendte ‘hende’ et billede, hvor han var afklædt.

Siden er han blevet afpresset af personen bag profilen, som truer med at sende billedet til hans kone og familie, hvis ikke han betaler.

Nu ændrer Instagram dit feed

»Deres arbejdsmetode er at gøre sig spændende, starte en dialog og få dig til at blive småforelsket. De luller dig ind i et net af løgne, før de pludselig og på en måde, som kan virke ufarlig og endda naturlig, lokker penge ud af dig,« forklarer Peter Kruse, og uddyber:

»Før i tiden arbejdede de med de såkaldte Nigeria-breve i din mail-indbakke – nu er det rykket over på Facebook. Det er et mere personligt rum, hvor paraderne er lidt længere nede. De her lækre profilbilleder – ofte af en smuk kvinde med store fortrin – er sukkerknalden, der lokker dig til at være åben og modtagelig.«

En månedsløn på en dag
Peter Kruse har set mange sager med falske kvindelige profiler, hvor det i sidste ende viser sig, at der er tale om en mand siddende på en café i Marokko. Her styrer han en hel serie af falske profiler og snyder sig til penge.

»Lykkes det blot en enkelt dag at snyde penge ud af en person, kan det være det samme som en månedsløn i de lande, de opererer i,« siger Peter Kruse.

Rejsekort-skandalen breder sig til DSB: Tusindvis af togpassagerer har betalt overpris

Sådan opdager du en falsk profil
Dine alarmklokker skal ringe, hvis Facebook-profilen er forholdsvis ny med kun to eller tre profilbilleder. Tjek, om I har fælles venner. Er du i tvivl, så skriv en besked, og spørg, hvor I kender hinanden fra, før du accepterer anmodningen.
Virker profilbilledet lidt for poleret, kan det være et godt sted at tage fat. Gem billedet på dit skrivebord, åbn Google, tryk på ‘billede’ øverst i højre hjørne, og tilføj nu billedet til søgebjælken. Google viser dig alle sammenhænge, som billedet har indgået i, og du kan hurtigt se, om det er et modelbillede, eller om det også bruges til andre Facebook-profiler.
Afvis anmodningen, hvis du opdager, at profilen er falsk. Anmeld eventuelt profilen, så Facebook bliver opmærksom på, at den er falsk.
Svindelsager boomer
Danskerne rammes i stigende grad af it-svindel. I 2014 modtog Rigspolitiet 4.992 anmeldelser. Det antal var mere end fordoblet i 2015, hvor politiet modtog 10.808 anmeldelser.
Kilde: Rigspolitiet

Artiklen blev bragt første gang 16. marts 2016.

Tilmeld nyhedsbrev
Find os på Facebook
KOMMENTARER