Pristjek: Få det billigste mobile bredbånd

Hvis du foretrækker den frihed, som mobilt bredbånd giver i forhold til en traditionel bredbåndsløsning, gør du klogt i at undersøge markedet grundigt.

Der er nemlig rige muligheder for at gøre en gedigen besparelse, viser et pristjek, som Samlino.dk har foretaget for Søndagsavisen.

Stor forskel mellem udbyderne
Tjekket viser, at der er stor forskel på prisen det første halve år. Hvis du blot har behov for 100 GB data om måneden, kan du de første seks måneder spare op mod 848 kroner ved at vælge den billigste løsning i form af OK Mobil frem for den dyreste i form af Greentel. OK Mobil lover en hastighed mellem 17 og 71 Mbit/s.

Hvis hele familien skal have tilstrækkeligt med data til surf og streaming og behovet hedder 500 GB månedligt, man kan spare 970 kroner det første halve år, hvis man tegner abonnement hos Telmore i stedet for Greentel. Telmore garanterer også en hastighed på minimum 17 og maks. 71 Mbit/s.

Husk at undersøge dækningskort
Før man trykker på bestilknappen, er det en god idé at granske udbyderens dækningskort, så man sikrer sig, at udbyderen kan levere en ordentlig hastighed i det område, man bor i.

Derfor er den billigste løsning ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig. Få det store overblik her:

Fakta om pristjekket

Sådan gjorde vi:

Vi gik ind på hver udbyders hjemmeside og fandt priserne for henholdsvis mindst 100 GB data og 500 GB data for mobilt bredbånd. I tilfælde, hvor udstyret var billigere, hvis man eksempelvis tog en router i stedet for en dongle, har vi valgt den billigste løsning. Vi har inddraget omkostninger til en dongle til undersøgelsen for 100 GB og en mobil router til undersøgelsen for 500 GB.

Kilde: Samlino.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes