Danskerne savner fuldkorn, når de er på ferie i udlandet

At sidde på en strand under sydens sol og drømme om et stykke rugbrød eller en skål havregryn er et kendt fænomen blandt danskerne.

Det fremgår af en undersøgelse fra YouGov foretaget af Fuldkornspartnerskabet.

I undersøgelsen giver 47 procent af de adspurgte udtryk for, at de savner fuldkornsprodukter som rugbrød, når de er på ferie.

Pas på dette i sommervarmen: Barnevogne er livsfarlige, hvis du gør dette

Især børnefamilier savner fuldkorn
Og det er især børnefamilierne, som savner den solide kost.

Blandt enlige forældre nikker 56 procent ja til spørgsmålet om, hvorvidt de i nogen eller høj grad savner fuldkornsprodukter på ferien. I familier med begge forældre er tallet 51 procent.

– Vi danskere har lært, at en god start på dagen indebærer havregryn på morgenbordet. Især når det gælder vores børn. Den tradition findes i langt mindre grad syd for grænsen, hvor hvidt brød og sukkerfyldte morgenmadsprodukter præger butikshylderne. Derfor kan det være en god idé for børnefamilier at have en pakke havregryn med i kufferten, når turen går sydpå, siger Susanne Tøttenborg, seniorkonsulent ved Kræftens Bekæmpelse.

Høje temperaturer kan fremskynde din fødsel

Vi kan bedst lide smagen af fuldkorn
Grunden til, at danskere savner deres fuldkorn i ferien, kan også være, at mange simpelthen bedre kan lide smagen af fuldkornsprodukter.

I YouGov-undersøgelsen erklærer 66 procent af de adspurgte sig enige eller meget enige i, at fuldkorn smager godt.

– Der er i Danmark sket en stille revolution med det hvide brød, så vi i dag har både bedre og sundere brød med mere fuldkorn end tidligere. Uden at vi har tænkt over det, er vi som forbrugere begyndt at stille andre krav til det brød, vi putter i munden. Derfor bemærker vi kontrasten, når vi præsenteres for brødtyper i udlandet, som var almindelige i Danmark tidligere, siger Susanne Tøttenborg.

Advarsel: Løse iPads i bilen kan gøre stor skade

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes