Dennis Knudsen: Det skal du gøre ved tyndt og fint hår

Da Dalila klipper håret af Samson, mister han sin styrke. Når Venus fødes på det berømte billede af Botticelli, er det ikke tyndt hår, der klasker ned på hendes skuldre. Det er en tyk manke af bølgende kraftigt hår, der bruser ned ad ryggen på hende.

Hårtab: Få her 6 tips til at styrke håret

Den tykke hårpragt har en stærk symbolsk betydning – det lugter ikke bare af shampooreklamer, men også af styrke og erotik. Men hvad skal vi med det typisk tynde, skandinaviske hår så stille op med det? Er der ikke noget, som er særligt godt ved at have trukket det fine strå, da de uddelte hår, og hvordan får vi det bedste ud af vores hårtype, hvilke frisurer, farver og produkter?

Det bedste til det fine hår
Vi spurgte håreksperten Dennis Knudsen, og her er hans bedste råd til tyndt og fint hår:

Er der nogle fordele ved det tyndere skandinaviske hår?

– Det fine hår kan faktisk være nemmere at sætte – det er typisk lettere at få hold i en frisure, når håret er fint, og det er lettere at sætte op.

Er der nogen frisure, der faktisk er bedst til den type hår frem for det tykke?

– Den skarpe page, som er meget fremme i modebilledet lige nu, er super god til det skandinaviske hår. Her skal man gå efter skarpe kanter i klipningen – det må ikke blive for tjavset. De skarpe kanter får håret til at se fyldigere ud. Hvilken længde, der er den bedste, afhænger selvfølgelig af ansigtsformen, men til mange er en skarp page til kæbelinjen smukt. Har man fint, skandinavisk hår og vil man gerne have mere længde, så anbefaler jeg helt klart extensions. De skal blot ikke sættes for højt på hovedet, men nede omkring nakkepartiet.

Test af tørshampoo: Den bedste er billigst – se den her

Hvad er no-go for os med det fine skandinaviske hår?

– Produkter som giver shine får det fine hår til at klaske sammen, fordi de indeholder olier og fedt. Derfor er de meget populære hårolier også sjældent gode her. Gå også udenom de tunge typer balsam.

Hvilke produkter anbefaler du generelt til den type hår?

– Gå efter volumenprodukter hele vejen fra vask til styling. En saltvandsspray kan også være ekstra god til det fine hår. Når det kommer til voks, så er de matterende typer de bedste, der giver en mat og fyldig volumen til håret.

Derfor fælder du – og det kan du gøre ved det

Er der overhovedet nogle ulemper ved det tykke/kraftige hår?

Det kan være svært at sætte de tunge, kraftige hår – og nogle kan faktisk opleve, at de får hovedpine af hårets tyngde. Derudover er det lang tid om at tørre og også at style. Så ja, der er visse ulemper.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes