KonkurrenceAfsluttet – Vind albummet “Christmas Time”!

Deltag i konkurrencen længere nede!

Albummet består af ti numre, hvoraf et enkelt er Marie Linds egen komposition. De resterende er hendes yndlingsjulenumre af hovedsageligt amerikanske artister; fra Mariah Carey til Dean Martin. Der er stor variation på albummet hvor både de klassiske samt de mere moderne julesange har fundet vej til ”Christmas Time”.

”Jeg har valgt de julenumre ud, som jeg selv kan lide at lytte til i december måned”, fortæller Marie Lind om ”Christmas Time”, der er en julegave til hende selv – og alle os andre. En samling af lækre musikalske julegodter, der i den grad fremkalder stemningen og følelsen af jul.

Musikalsk er der skabt rum til Marie Linds nærværende vokal og til at musikerne kan folde sig ud. Marie Lind akkompagneres af århusianske Vestbo Trio; Michael Vestbo på guitarer, Eddie Jarl på trommer og Jesper Smalbro på bas. Derudover medvirker Mathias Jæger på piano og Jacob Worm på guitar.

”Det er mit største juleønske, der nu går i opfyldelse. Jeg elsker simpelthen jul og har hele mit liv drømt om at lave den her udgivelse, der skulle indeholde alle mine yndlings-julesange. Så det har været en julet sommer for mig”, griner Marie Lind, der indspillede ”Christmas Time” i Århus i løbet af den varmeste september i mands minde, her i 2016.

Julens smukke budskab
Julen er som bekendt en tid, hvor man kommer hinanden ved. Det handler om næstekærlighed, familie, sammenhold, fællesskab og ikke mindst hygge. Og så er julen en tid, som Marie Lind bare holder rigtigt meget af. På ”Christmas Time” signalerer Marie Lind, med sin klare vokal, julens vedkommende budskab: At man skal give sig tid til at finde den indre fred, og at dette rent faktisk er muligt, også selv om der er ufred og krig i verden omkring os. Julens budskab understreges på albummets ti numre, der spænder fra de mere moderne og poppede til de mere dybe og højtidelige klassikere. Dette gør, at albummet kan lyttes til i en fordybelsens stund i december måned og som hyggelig baggrund, når man sidder med familien rundt om julebordet.

Om Marie Lind
Marie Lind, der allerede som 4-årig kastede sig over musikken (i form af violin og senere klaver) og drømte om at blive operasanger, er uddannet musicalsanger på første årgang på Musicalakademiet i Fredericia i 2003. Hun har været korleder, undervist i sang og kor i en årrække, sunget i revyer og musicals som ”Jesus Christ Superstar”, ”Cyrano” m.fl . Spillet, indspillet og turneret med The Big Band og en lang række jazzbands både i Danmark og i udlandet.

Præmie

Vi finder 10 heldige vindere der hver modtager et eksemplar af “Christmas Time”.

Svar rigtigt på nedenstående spørgsmål og deltag i lodtrækningen om billetterne. Konkurrencen slutter den 19. december, og vinderne får direkte besked. Generelle konkurrencevilkår gælder 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes