Ost virker som kærlighed og narko

Særligt fede oste har en beroligende og afstressende virkning.

Særligt fede oste har en beroligende og afstressende virkning.

Særligt fede oste har en beroligende og afstressende virkning, siger ernæringsekspert.

Har du svært ved at holde fingrene fra brien, er det måske ikke bare din viljestyrke, der er noget galt med. Noget tyder nemlig på, at nogle oste indeholder stoffer, der i kroppen udløser natulige endorfiner, ligesom når vi er forelskede eller tager narkotika.

– Det er rigtigt, at modnede oste indeholder proteiner, der bliver nedbrudt gennem vores fordøjelse, så de trænger ind i hjernen og minder om de stoffer, der udløses, når vi er forelskede, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, der er uddannet cand. scient. i human ernæring fra Københavns Universitet.

Salt – sådan sparer du på det

Minder om morfin
Det er proteinet kasein, der findes naturligt i mælk, der skulle være skyld i ostens afhængighedsdannende effekt. Når man producerer ost, koncentreres indholdet af kasein fra mælken, fordi man dræner al væsken fra. I kroppen omdannes proteinerne til opiatlignende stoffer ved navn casomorfiner.

Artiklen »Casomorphin-7 isolated from Brie cheese« i Journal of the Science of Food and Agriculture, 1999, beskriver således, hvordan polske forskere har påvist, at der er casomorfin i brie-ost, i mængder på 5-15 milligram pr. kg ost.

Og i artiklen »Beta-Casomorphins in postpartum psychosis« i tidsskriftet Beitraege zur Wirkstofforschung, 1990, påviser svenske forskere at casomorfin trænger ind i hjernen.

Fed ost er mest vanedannende
Modnede oste hører typisk til de fødevarer, der indeholder mest fedt. Ligesom med chokolade og andre fede og sukkerholdige spiser, udløser osten også et amfetaminlignende stof kaldet phenylethylamin, eller PEA, som dulmer bekymringer og giver følelsen af veltilpashed.

– Særligt fede oste har den beroligende og afstressende virkning. Lægger man det sammen med den forelskelseslignende tilstand, giver sådan en fed ostemad en rigtig dejlig følelse i kroppen. Og når hjernen er blevet vænnet til at få de her signalstoffer, som gør, at vi har det rart, så kan det være svært at undvære, siger Per Brændgaard.

Gammeldags æblekage som mormor lavede den

Påvirker tarmene som heroin
Den amerikanske forsker dr. Neal Barnard skrevet bogen Breaking the Food Seduction: The Hidden Reasons Behind Food Cravings and Seven Steps to End them Naturally, hvor han afdækker ostens morfinlignende virkning.

Her argumenterer han sågar for, at man med den viden vil kunne lægge sag an mod de dele af fødevareindustrien, som producerer mad, der indeholder stofferne.

Af bogen fremgår det, at osten på nogle punkter ligeledes minder om hårde stoffer. Ligesom heroin eller kodein dæmper casomorfinerne, som osten danner i hjernen, tarmenes naturlige bevægelser.

Det kan være grunden til, at nogle oplever, at ost kan være forstoppende på linje med de smertestillende stoffer.

Drop osten, når du er forelsket
Et sagsanlæg, der beskylder fødevareindustrien for at være en pusher-industri, har dog formentlig lange udsigter. Stofferne findes kun i ganske små mængder, og der er tale om processer, som foregår naturligt i hjernen.

Undersøgelserne viser, at osten blot har en tiendedel af den smertestillende effekt, som morfin giver. Føler man sig alligevel afhængig af osten – og vil man sin vane til livs – har Per Brændgaard et godt råd.

– Jeg plejer, sådan lidt for sjov, at sige til folk, at hvis de vil tabe sig ved at holde op med at spise ost, skal de gøre det, mens de er meget forelskede. Synes man omvendt, at man har meget trang til ost, kan det være et tegn på, at du mangler kærlighed, siger han.

Ost er blot en af de mange laster, som mange af os døjer med. Men ifølge en psykolog bør vi nyde og stå ved vores små synder i stedet for at have dårlige samvittighed. Læs mere på femina.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes