Snig mere grønt ind i din madlavning

I en travl hverdag er det let at komme til at veksle mellem et fast udvalg af retter, som er lette at lave til aftensmad. Det er de færreste af os, der hver dag slår op i ny side i kogebogen og dermed sørger for at få varieret vores indtag af forskellige råvarer.

Den lette måde til at leve grønnere i hverdagen på er derfor at inkorporere mere grønt i de retter, du allerede kender.

Nyhedsmediet Huffingtonpost.com har talt med en række kliniske diætister, som hver især kommer med deres bedste råd til, hvordan du pepper dine yndlingsretter op med grøntsager og urter for at variere og gøre dem sundere.

Her er 10 sunde alternativer til chips

Æggekage: En æggekage eller omelet kan indeholde meget andet grønt end purløg. Klinisk diætist, Elizabeth M. Ward, sværger til at putte finthakket grønkål i.

Pastaretter: Pastaretter, hvilket inkluderer lasagne, kan meget let tilføjes forskellige grøntsager. Eksempelvis kan spinatblade bruges som topping i stedet eller sammen med basilikum, siger klinisk diætist Julie Upton. Prøv også at lave din pesto på spinatblade, hvilket der er flere vitaminer og mineraler i end basilikum.

Her er 12 madvarer, der gør din mave flad

Smoothies: Er du tilhænger af de lækre smoothies, så prøv at blende dem med flere grøntsager i stedet for blot frugt. Det kunne være fx grønkål eller spinat i mindre mængder, som du fylder i – eller cremet avokado. Du vil hverken kunne se eller smage det, lover Elizabeth M. Ward.

Pizza: Din ynlingspizza kan let toppes med salat og grøntsager uden at miste sin velsmag. Faktisk kan det gøre den mere frisk og sprød. Prøv med rucola, spinatblade, cherrytomater, knust hvidløg, revet squash og lignende, foreslår Julie Upton.   

Sådan spiser du dig til en bedre forbrænding

Suppe: Hvis du eller din familie helst ikke vil kunne mærke konsistensen af grøntsagerne, så kan en blendet suppe være løsningen, siger klinisk diætist Heather Bauer. En base af kartofler kan koges med alt lige fra rodfrugter til broccoli, blomkål, jordskokker, porrer, squash, bælgfrugter eller bønner og giver dig et sandt grøntsagsboost.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes