Danskerne er kede af det

Efter sin mands død og den efterfølgende sorgperiode kom Anne Madsen aldrig ovenpå igen.

»Jeg kunne mærke, at jeg var sortseende og pessimistisk. Jeg kunne høre alarmklokkerne ringe, og jeg vidste, det var noget, der mindede om en depression,« siger hun.
Alarmklokkerne fik Anne Madsen til at kontakte en psykoterapeut, som hun kunne tale fortroligt med.

Det er Anne Madsen ikke alene om. Flere og flere danskere vælger at gøre som Anne Madsen, hvis de er nedtrykte eller har en lettere depression.

Det viser en undersøgelse, som Dansk Psykoterapeutforening har lavet blandt sine 1.600 medlemmer. Her svarer 48 procent, at de inden for det seneste år har oplevet en stigning i tilgangen af klienter.

Den største gruppe af dem, der opsøger hjælp, gør det på grund af depression eller nedtrykthed. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget blandt danskerne for Dansk Psykoterapeutforening.

Det læner sig op ad lignende undersøgelser, der ifølge Psykiatrifonden viser, at størstedelen af de 500.000 årlige henvendelser, de praktiserende læger modtager om psykiske problemer, vedrører angst og depression.

Ekspertens råd til at undgå vinterdepression

Flere søger hjælp

Hvordan vurderer du, at tilgangen af klienter har været inden for det seneste år?

  • Har oplevet en stigning: 48 %
  • Uændret: 33 %
  • Har oplevet et fald: 14 %

Kilde: Dansk Psykoterapeutforening

Danskerne piver ikke
»Vi nærmer os en pandemi af depression, angst, stress og psykisk mistrivsel. Vi ved ikke tilstrækkeligt om, hvor meget problemet er vokset, fordi der ikke har været tradition for at måle på det. Til gengæld har vi i Danmark målt på børn og unge, og der kan vi ret tydeligt se, at det står værre til i dag end for 20 år siden,« siger Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykolog Forening.

Det er blandt andet Verdenssundhedsorganisationen WHO, der vurderer, at psykisk mistrivsel bliver værre i fremtiden.

»Konsekvensen ved at være ked af det er grundlæggende en forringelse af livskvalitet. Vi brænder ud, bliver stressede og deprimerede. For nogle få kan det ende helt galt med selvmord,« siger Pia Jeppesen, formand i Dansk Psykoterapeutforening.

Efter depression: EPO hjælper hukommelsen

Hendes kollegaer må til forskel fra psykologerne ikke stille en klinisk diagnose, men udelukkende være samtalepartner og give værktøjer, som klienten selv kan arbejde videre med.

Ifølge Pia Jeppesen kommer hendes klienter i alle størrelser og aldre, og de henvender sig med problemer, der spænder fra sorg og lette depressioner til udfordringer i parforholdet.

Den overvejende del af hendes klienter kommer, fordi de er nedtrykte og bukker under i et samfund, der konstant stiller krav til dem.

»Det handler ikke om, at vi er blevet mere pivede. Det er kravene, der er blevet større. Vi skal gå til fitness, have en karriere og alt muligt andet. Vi prioriterer det hele. Det kan man ikke,« siger hun.

Her er kosten, der giver dig depression

Familien fylder mindre
Præstationssamfundet med 12-taller og topjobs kan dog ikke forklare det hele. Pia Jeppesen mener også, at vi i dag ser flere danskere, der er kede af det, fordi vores familiebånd ikke er nær så tætte, som de var tidligere.

»Bare for få generationer siden var familien mere til stede. Man talte mere sammen, og man var i højere grad involveret i hinandens liv. Jeg tror, at man klarede flere ting internt i familien,« siger hun.

Anne Madsen kalder sin egen familie ‘funktionstom’. Den er ikke så tæt forbundet, som den var, da hun selv var barn og havde lange dybe snakke med sin farmor. Hendes familie ved ikke, at hun en gang om måneden besøger en psykoterapeut. Det har hun gjort i et år nu.

»Min familie er af den ældre generation, hvor det at se en terapeut er lig med at have en psykisk diagnose. Det er bare stadig tabubelagt,« siger hun.

Hendes tre egne børn ved heller ikke, at hun jævnligt går til samtaler.

»Mine egne børn ville ikke være fordømmende. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har sagt det til dem. Jeg er nok også selv præget af de gamle tabuer,« siger hun.

Børnene har alle fået professionel hjælp i forbindelse med deres fars død, og det snakker Anne Madsen med dem alle tre om.

Mental hjælp er mindre tabu
Pia Jeppesen fornemmer, at tabuet omkring mental behandling, der har præget de ældre generationer, bliver mindre og mindre. Det gælder især for de nye generationer.

»Hvis vi accepterer præmissen om, at vi lever i et samfund, der stiller alt for høje krav til særligt vores unge mennesker, så er det naturligvis positivt, at de trods alt rækker ud og beder om hjælp, når det hele bliver for meget,« siger hun og fortsætter:

»De unge vil ikke finde sig i, at de ikke har det godt. De er vant til, at hvis noget ikke fungerer, så får de det fikset, uanset hvad det er.«

Men hvis trenden fortsætter, og flere og flere ender med at have brug for hjælp, kan det ende med at blive en dyr regning, økonomisk og menneskeligt, mener psykologernes formand.

»Vi er nødt til at ændre den måde, vi tænker udvikling af samfundet på. Vores unge vokser lige nu op med nogle forventninger om, at de skal være de bedste til alting. En del af løsningen er derfor, at vi lærer dem at have realistiske forventninger til sig selv,« siger Eva Secher Mathiasen.

I dag er Anne Madsen glad for, at hun fik hjælp. Selvom hun tror på, at hun kunne være kommet igennem sorgen uden samtaleterapi, så har hjælpen fremskyndet processen og givet hende værktøjer at arbejde med.

»Jeg har fået det meget bedre, og jeg kan mærke, at jeg i en nær fremtid ikke behøver professionel hjælp længere. Jeg har fået nogle redskaber til at stoppe op og prioritere både i mit sociale liv og på arbejdet,« siger hun.

Anne Madsen er et opdigtet navn. Hun ønsker ikke at stå frem med navn, fordi hun er nervøs for, at en fremtidig arbejdsgiver vil lade sig afskrække af det. Hendes rigtige identitet er redaktionen bekendt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes