Det betyder rødmen i ansigtet for dit helbred

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

For nogen kan et glas rødvin resultere i et varmt og blussende rødt ansigt, hvilket kan være ganske irriterende. Men forskning viser, at reagerer man således på vin, har man faktisk større problemer end lidt rødmen.

For personer, der oplever denne varme reaktion i ansigtet, har nemlig en større risiko for at have et forhøjet blodtryk, viser forskning fra Chungnam National University i Sydkorea.

Forskerne indsamlede data fra 1.700 testpersoner og fandt frem til, at de rødmossede ansigter efter indtagelse af alkohol havde op til 2,27 gange højere risiko for at have forhøjet blodtryk, når man sammenlignede med dem, der ikke oplevede en alkoholrelateret reaktion i ansigtet, skriver Prevention.com.

Vin feder ikke – hvis du er kvinde

Alkohol påvirker blodtrykket

Eksperter ved i forvejen, at man oplever en midlertidig stigning i blodtrykket efter at have drukket alkohol. Når man får alkohol ind i kroppen, omdannes det til et stof kaldet acetaldehyd, som har en afslappende effekt, der får blodårerne til at udvide sig.

Det giver et dyk i blodtrykket, men når alkoholen er ude af kroppen igen, arbejder kroppen ihærdigt på at få blodtrykket op igen, og det kan altså betyde, at blodtrykket ender med at være højere end normalt.

Den varme og rødmossede effekt opstår, når kroppen ikke kan nedbryde acetaldehyd.

– Derfor er risikoen for forhøjet blodtryk højere hos den gruppe, hvor acetaldehyden ikke bliver nedbrudt i kroppen, forklarer Jong-Sung Kim, der er læge og forfatter til undersøgelsen.

Læs på Søndag.dk, hvad rødvin kan gøre for kvinders sexliv

 Alle typer alkohol kan give rødmen

Det er primært rødvin og mørk spiritus, som giver mest rødme, men alle typer alkohol kan udløse den.

– Rødmen kan faktisk også komme fra stærk mad, ændring i kropstemperatur og ændringer i følelserne, forklarer Mona Gohara, der er læge ved Yale School of Medicine.
Det rammer oftere kvinder end mænd og i højere grad kvinder mellem 30-60 år end yngre og ældre kvinder.

Der er ikke mange kure mod rødmen, men man kan skjule den. Lidt concealer kan dække rødmen, og laserbehandlinger kan mindske antallet af blodårer lige under huden.

Bør du helt undgå rødvin? Få fire myter om din kost på Femina.dk

Kilde: Prevention.com  

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes