Sådan kommer du i form

SØNDAGs sundhedsekspert Hanná Tómasdóttir, der er udannet osteopat og fysioterapeut, kommer med 10 råd, der kan hjælpe dig på vej.

  1. Start med at skrive dit mål ned. Det, at du manifesterer det på et stykke papir, gør det mere virkeligt.
  1. Hvis du gerne vil i god form igen, så tænk over, hvad du mener med god form, og hvordan du vil opnå det. Hvis du for eksempel vil blive stærkere, skal du træne din muskelstyrke.

Derfor er din gåtur genial motion

  1. Husk realistiske mål!  Vil du blive mere tonet, få en bedre kropsholdning, skal du tabe dig, eller vil du blive stærkere, så du bedre kan klare de fysiske udfordringer i dagligdagen?
  1. Du skal finde den træningsform, som bedst kan motivere dig, og som samtidigt selvfølgelig passer til dine mål og fysiske form og tager hensyn til eventuelle skavanker.
  1. Sæt dig realistiske mål for den træningstid du kan afsætte hver uge. Hvis du har tid og overskud til at træne 2 gange om ugen, så start med det. Du kan altid udvide på senere tidspunkt.

Få faste balder: De to mest effektive øvelser til dine balder

  1. Personlig træner? Hvis du savner inspiration træningsmæssigt, og hvis du ikke helt har styr på, hvordan du starter, er investering i personlig træning noget, du bør overveje. Det har desuden vist sig, at personlig træning kan give endnu bedre træningsresultater, end hvis du selv står for din egen træning.
  1. Sæt dig nogle delmål, så selve processen, indtil du når dit endelige mål, bliver mere sjov og beløn dig samtidigt på vej i mål.

Få 10 tips til en højere forbrænding her

  1. Husk at følge med i din udvikling fra start. Her kan en personlig træner være en stor hjælp, da han/hun kan hjælpe dig ved at lave diverse målinger, som for eksempel fedtprocent, som du kan følge op på undervejs mod dit endelige mål.
  1. Sæt tid af i din kalender til din træning, ligesom du gør ved alle andre aftaler.
  1. Husk, at træningen bliver endnu mere effektiv, hvis du også har styr på de gode kost- og drikkevaner, passer din søvn og forsøger at leve så stressfrit som muligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes