Test af den nye MacBook Pro: Knivskarp bærbar til professionelle

Apple har leveret endnu et stykke imponerende elektronik.

Apple har leveret endnu et stykke imponerende elektronik.

PLUS:
Fantastisk skærm, høj ydelse og skudsikker kvalitet. Touch-bar’en er mere end en gimmick, og USB-C er fremtidens standardstik.

MINUS:
Høj pris, USB-C betyder flere adaptere, og du kan ikke udbygge med mere hukommelse.

4-5stjerner

Kynisk set kan man hævde, at alle nye computere bare er minimale opgraderinger af den forrige model. Lidt hurtigere, lidt mere kapacitet, en ekstra tilslutning og – hvis man er heldig – en lidt bedre skærm og bedre batterilevetid.

Måske er tiden for revolutionære ændringer forbi. Det tænkte jeg i hvert fald, da jeg så Apples nye MacBook Pro med en såkaldt touch-bar, hvor man normalt finder funktionstasterne. Hvorfor ikke en touch-skærm som på tablets og visse laptop-modeller?

Test af Huawei MateBook, 2-i-1-Windows-computer. Se den på Testuniverset.dk

Det er længe siden, Apple opdaterede Pro-modellerne, så man havde lov til at håbe på større ændringer, da generationsskiftet endelig kom i efteråret. En højopløst touch-skærm ville i hvert fald have lukket munden på skeptikerne.

Men de fik endnu mere at rynke på næsen over. Jeg selv ligeså. For Apple fjernede hukommelseskortlæseren samt alle USB 2.0 stik, og der er heller ikke nogen HDMI-udgang på den nye generation af MacBook Pro.

I stedet har vi fået den lange, smalle OLED touch-bar og de nye små USB-C stik. Tilsyneladende de eneste ændringer af betydning. Men efter testen af 15 tommers versionen af MacBook Pro har jeg fået et nyt syn på ændringerne: De er ikke kun negative.

Porte

USB-C er fremtidens USB-stik, her med Thunderbolt 3, som giver op til 40 Gbit/s.

Test af luksus-pc’er. Læs den på Testuniverset.dk

Genialt eller gimmick?
Touch-bar’en kan virke som en gimmick i starten, men efterhånden som man vænner sig til at bruge den, bliver man også glad for det praktiske i at kunne scrolle mellem faner i browseren, tilføje emojis i beskeder og meget andet.

Det kan virke underligt at vælge et touch-felt i stedet for en touch-skærm, men Apple siger, at brugerne af deres Pro-modeller aldrig har efterspurgt touch-skærm.

Bl.a. fordi meget af den software, som professionelle bruger, ikke er tilpasset touch-funktionalitet, men mus, tastatur og andre styre-enheder som trackball og – ikke mindst – tegneplade.

Test af soundbars og højttalere som multirumsløsninger. Se den på Testuniverset.dk

Touchbar

Apples hidtil bedste laptop-tastatur og den særlige touch-bar, som reelt er en OLED-skærm. Touch-baren kan
konfigureres og tilpasser sig det program, du benytter.

Seriøse Photoshop-, Illustrator-, Motion- eller Final Cut-brugere har brug for mere præcise værktøjer end en finger på skærmen.

Her hjælper glasstriben på tastaturet, fordi den tilpasser sig programmet på skærmen og desuden kan konfigureres af brugeren.

Foreløbig er funktionerne bedst integreret med Apples egen software, f.eks. det professionelle videoprogram Final Cut Pro X, men udviklerne er allerede i gang med at lave touch-bar-funktioner til tredjeparts-software.

Striben med OLED-panel på undersiden har 2170 pixels horisontalt og 60 vertikalt. I højre side sidder den eneste knap, som har Apples Touch ID med fingeraftrykslæser.

Den bruges præcis ligesom på iPhone: Man åbner maskinen, logger ind og godkender køb med et fingeraftryk.

Touch-id

Login og betaling med fingeraftryk.

Hvem passer den til?
Den nye generation af MacBook Pro er ikke skrive- eller surfing-maskiner. De er hverken velegnede til bedstemor, til studerende eller som legetøj til far.

Der snarere bør vælge en MacBook Air eller en 12 tommers MacBook, hvis pris, størrelse og vægt er vigtigt.

Men for dem, der arbejder med tunge opgaver som billeder, 4K-video, grafik, digital kunst, 3D-modeller eller arkitektur, kan en MacBook Pro i den rigtige konfiguration være det perfekte værktøj. Selv om prisen er høj.

Især fordi touch-bar’en på tastaturet kan tilpasses til brugeren, for så forsvinder argumenterne for en touch-skærm til dels, da den fungerer overraskende godt i praksis.

Geekbench

specifikationer

Skærm: 15,4″ LED-belyst med IPS-panel

Opløsning: 2880 x 1800, 220 ppi

Processor: 2,6 GHz Intel Core i7 quad-core (op til 3,5 GHz med Turbo Boost)

Hukommelse: 16 GB LPDDR3 (2133 MHz)

Lager: 256 GB PCIe SSD

Grafik: 2 GB Radeon Pro 450 GDDR5, 4K via HDMI/USB 3.0

Tilslutning: 4 x Thunderbolt 3.0/USB-C, 3,5 mm stik til hovedtelefoner

Mål: 349,3 x 240,7 x 15,5 mm

Vægt: 1,83 kg

Batteri: 76 Wh litiumpolymer, op til 10 timers brug

Pris: 21.099 kroner

Web: apple.com/dk

Testen er bragt i samarbejde med Lyd & Billede.
DK_LB_Logo_2015-e1442399078453

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes