Test af høretelefoner: 7 par til under en tusse

Sennheisers model løber af med testvinder-hæderen.

Sennheisers model løber af med testvinder-hæderen.

Det kan være værd at investere lidt ekstra i sine høretelefoner. Især når man bruger dem ofte. Man får jo bedre byggekvalitet, hvilket betyder, at de holder længere.

På en måde kan man se det sådan, at man spreder investeringen ud over flere år end med et par billige hørepropper.

Desuden får man klart bedre lydkvalitet i dette tidsrum. Og hvis man er flittig bruger og – må vi formode – musikelsker, så skal det også lyde så godt som muligt, så man kan nyde sin musik.

Læs mere om testen på Testuniverset.dk

Bedst i test bliver Sennheisers klassiske hørepropper, der har fået en glimrende makeover. CX 5.00 ser moderne ud og er da også forbedret på alle måder.

Den vinklede form gør, at de sidder behageligt, og at lyden kommer lige ind i øregangen.

De er lette og derfor komfortable ved længere tids lytning, og har en brugervenlig kontrol/mikrofon. De har også en lyd, der appellerer til masserne med en varm klang og lidt kraftigere bas.

Det gør, at musikken lyder mere underholdende, selv om feinschmeckere kan have en anden mening herom.

Læs mere om testen på Testuniverset.dk

Lyd & Billede

Testen er bragt i samarbejde med Lyd & Billede.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes