Test: Få mest bærbar for pengene

Der er forskel på designkvaliteten i de dyre og de billige bærbare.

Der er forskel på designkvaliteten i de dyre og de billige bærbare.

Bruger du din bærbare hele dagen, og har du behov for kræfter til lidt af det hele, så er du nødt til at investere i en maskine af god kvalitet.

Der er dog ikke nødvendigvis nogen grund til at købe den dyreste.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Detaljer gør forskellen
Så snart du kommer over 8-9.000 kroner, er det detaljerne, der gør forskellen.

Kræfter er der nok af i alle de bærbare, vi testede, men de dyre er bygget i bedre materialer, og de har samtidig flottere skærme og tastatur af højere kvalitet.

Dobbelt harddisk
Fælles for de testede maskiner er, at de har to harddiske – en SSD til styresystem og programmer samt en traditionel harddisk til filer.

På den måde udnytter man den høje hastighed i SSD’en, så maskinen kører smidigt, mens man samtidig får glæde af den store kapacitet i den traditionelle harddisk, der giver god plads til dokumenter, billeder, film og musik.

Læs hele testen på Testuniverset.dk

Og vinderen er …
Når det gælder rå computerkræfter, mærker man ikke den store forskel på de dyreste og de billigste bærbare i testen.

Det er primært på design, skærmkvalitet og tastatur, at du får noget ekstra, når du punger ud for en dyr bærbar. Precision 5520 et fint eksempel på dette. Her får du høj klasse hele vejen igennem. Den løber derfor med sejren.

Kan du undvære de lækre detaljer, får du dog meget for pengene hos både Acer og Abook, der har stort set lige så mange kræfter som testvinderen.

4 Stærke features

De testede bærbare byder blandt andet på dette:

  1. Store kræfter: De har Core i5- eller i7-processorer af den hurtige type samt stærkt grafikkort og op til 16 GB ram.
  2. To harddiske: Der er både en hurtig SSD til system og programmer samt en almindelig harddisk med stor plads til at gemme filer.
  3. Flot billede: De har skærme på 15,6 tommer med Full HD- eller 4K-opløsning.
  4. Windows 10: De har nyeste Windows som styresystem.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes