Pakkerrejser til Thailand – danskernes nye Mallorca

cpt-thailand

cpt-thailand

Ifølge Dorte Kuula, marketingschef for Check Point Travel, skyldes dette, at folk ikke længere ser det som et problem at flyvetiden overstiger de 10 timer; »Folk vil ud og se noget anderledes og opleve andre kulturer, når de rejser på ferie. Flere har nok allerede set store dele af Europa, og så åbner asien virkelig op for at opleve noget anderledes og fantastisk. Den spændende kulturforskel, imødekommende lokalbefolkning, billige priser, skønne resorts, et af verdens bedste køkkener, det tropiske klima og fantastiske naturoplevelser er nok de største trækplastre til denne destination«, tilføjer Dorte Kuula.

Check Point Travel tilbyder pakkerejser til 14 forskellige oversøiske destination – heriblandt Thailand, som med sine +30 mio. turister hvert år ligger på en solid 9. plads over verdens mest besøgte lande. Pakkerejser til Thailand er et stort hit, og her er der rig mulighed for at få én på ’opleveren’. Man planlægger det meste hjemmefra, og alt fra junglevandring til tempelbesøg er planlagt med både transport, måltider og engelsktalende guide. Det giver en tryghed og for mange børnefamilier også en frihed til at kunne slappe mere af.

Trods naturkatastrofen i 2004 har Thailands turisme altid været i udvikling og Johannes Dragsbæk Schmidt, lektor i udviklingsstudier på Aalborg Universitet, fortæller, at mange forventede at antallet af besøgende turister ville falde dramatisk året efter tsunamien – men det gjorde det ikke. Faktisk allerede i 2013 var turismen i Thailand mere end fordoblet siden før tsunamien. Nogle mener, at omtalen har været med til at sætte Thailand på landkortet og gjort at flere fra hele verden nu kender Thailand som feriedestination. En anden årsag til, at turisterne hurtigt kunne vende tilbage til Thailand, var, at de lokale var utrolig hurtige til at få genopbygget midt i det store traumatiske kaos, siger Johannes Dragsbæk Schmidt.

 

Kilder: https://rejseguide.dk/blog/rekordsommer-danmark-stadig-turistrekord-thailand/

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes