Annonce: REJSER MED ET FORMÅL: Frivilligt arbejde i udlandet

arbejde-som-frivillig

arbejde-som-frivillig

Der er en stigende tendens til, at folk vælger at udføre frivilligt arbejde i udlandet, da man her både kan være med til at hjælpe de steder i verden, hvor der er brug for det og samtidig se med egne øjne, hvordan de egentlig lever i andre kulturer.

Rejs ud med formålet om at lave frivilligt arbejde

Er du eventyrlysten, og har du en interesse for at lære andre mennesker og kulturer at kende på nært hold, så vil det at arbejde frivilligt i udlandet være lige noget for dig. Du kan udføre frivilligt arbejde i hele verden. Ønsker du at opleve andre kulturer, kan du vælge at tage til lande som Togo i Afrika, Sri Lanka i Asien, Guatemala i Latinamerika eller Palæstina i Mellemøsten.

Som frivillig i udlandet får man et unikt fællesskab med de andre frivillige, som man ikke oplever andre steder. Dette skyldes, at man omgås med andre mennesker, der ligesom en selv ønsker at gøre en forskel, hvor det er muligt, samtidig med at man oplever et helt anderledes land, måder at leve på og kulturer. Ved at være frivillig og del af en gruppe kan man få opbygget et netværk af engagerede og ligesindede mennesker.

Hvad kan man lave som frivillig i udlandet?

Der findes mange forskellige typer af frivilligt arbejde. Du kan fx vælge at arbejde med andre mennesker, børn, undervise, praktisk og fysisk arbejde, flygtninge, sprog og kultur, organisationsarbejde, og meget mere. Igennem frivilligt arbejde kommer du til at beskæftige dig med opgaver og områder, som du måske ellers ikke ville komme til at arbejde med i din hverdag. Derved får du nye, anderledes og ikke mindst vigtige kompetencer og kvalifikationer, som du kan trække på i fremtiden – fx interkulturelle kompetencer, som med nutidens udvikling og globalisering bliver mere og mere essentielle at have.

Når du skal vælge hvilken type frivilligt arbejde, du ønsker at udføre, skal du gøre dig overvejelser om, hvad der motiverer og inspirerer dig, og hvad du ønsker at gøre med sin arbejdskraft. Al hjælp tæller, men tænk over, hvad du synes, der er vigtigst for dig selv, og hvad du synes, der kunne være spændende at arbejde med i udlandet.

Gode råd til dig, der skal afsted

Der er mange gode råd at hente, når du skal være frivillig i udlandet, især når det er i et uland. Det vigtigste råd er, at du aldrig bør tage hurtige og uovervejede beslutninger, uanset hvor i verden du befinder dig. Din sikkerhed er vigtigst, og du skal altid huske din sunde fornuft. Forholdene i mange ulande er meget anderledes end i Danmark. Organisationen, du rejser med, vil altid hjælpe dig med din sikkerhed, hvis du finder dig selv i en situation, som du behøver assistance til. Det er dog godt at have in mente, at virkeligheden i mange lande er noget helt andet end den, vi kender herhjemme.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes