iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR er landet!

xs-iphone-apple

xs-iphone-apple

Bliv klogere på iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR her.

Her er de nye iPhones

Flere rygter gik på, at iPhone-fans kunne forvente hele 3 nye modeller. Rygterne talte sandt. Apple har nu løftet sløret for de 3 nye iPhones:

  • iPhone XS
  • iPhone XS Max
  • iPhone XR

iPhone XS har en 5.8″ OLED-skærm. iPhone XS Max er en ”plus” model, der har en kæmpe OLED-skærm på hele 6.5″. Sidst men ikke mindst er iPhone XR, som er en mere budgetvenlig iPhone med en LCD-skærm på 6.1″.

OLED-skærme er en dyrere løsning, men til gengæld får vi stærkere og mere klare farver – i det hele taget vil kontraster syne mere markante, og vi får en bredere vifte af farver tilgængelig.

Prisen for de nye iPhones

  • Prisen for iPhone Xs starter på 8.899 kr.
  • Prisen for iPhone Xs Max starter på 9.799 kr.
  • Prisen for iPhone Xr starter på 6.699 kr.

Priserne varierer derfor en del.

iPhone X på steroider

iPhone X var den hidtil dyreste telefon i Apples historie. Denne model faldt især i god jord hos iPhone-entusiaster grundet det opgraderede design, der brød med normerne ved at være mere simpelt og elegant i udtrykket. Skærmen på iPhonen fyldte hele fladen, og ”hjem”-knappen var fjernet.

Det lader til, at Apple har valgt at bringe begejstringen for iPhone X videre til de nye iPhones. De nye iPhones minder nemlig meget om iPhone X – både når det kommer til design og funktion. Forskellen her ligger i detaljen.

Alt i alt kan det siges, at de nye iPhones i bund og grund er iPhone X på steroider, og vi kan derfor roligt have store forventninger til de nye smartphones, mener mange eksperter.

Det kan vi forvente af de nye iPhones

Udover det stilrene design med Wide Screen, som vi så på iPhone X, har Apple også valgt at gå videre med dybdekameraet, der dels fungerer som et password (Face ID), når man vil åbne telefonen – og dels til andre sjove features. Dybdekameraet gør det eksempelvis muligt at lave Emojis, der tilpasses efter vores ansigtstræk – såkaldte Memojis.

Face ID (modsat Touch ID) var generelt en velmodtaget feature, og derfor har Apple også valgt at viderebringe dette på iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR. Det ændrer dog ikke på, at en total eliminering af Touch-knappen for mange er en dårlig idé. Inden lanceringen af de nye iPhones, hævdede nogle af de mest valide kilder, at Apple havde på sinde at eliminere Touch knappen. Rygterne talte sandt. Tiltaget har siden været kontroversielt. Hvad hvis vi eksempelvis ønsker at låse vores telefoner op med hue og halstørklæde på?

 

Designet på en iPhone anno 2018

Apple har længe været frontløbere, når det kommer til designet af iPhones, hvilket har sat stort pres på de store konkurrerende brands. Den sidste tid er mange iPhone-fans dog blevet skuffede over, at der ikke har været den store variation af design ved de seneste lanceringer. Derfor vækkede designet på iPhone X stor glæde hos rigtig mange. Det er derfor ikke så underligt, at Apple har valgt at bringe dette design videre til de nye iPhones. Et strømlinet og enkelt design tager sig flottere ud end nogensinde, og de nye iPhones fås i flere forskellige farver, så du har mulighed for at skille dig ud for mængden. Mange af os frygtede, at konkurrerende brands var ved at hale ind på Apple, men designet på de nye iPhones skulle bevise, at Apple endnu engang er tilbage som fanebærere – også når det kommer til design!

De nye iPhones kommer i en masse nye farver.

Farverne på de nye iPhones – så mange er der

Farver på iPhone Xr er: Hvid, sort, blå, gul, koral og rød. Farverne på iPhone XS og iPhone XS Max er: Sølv, Space Grey og Guld.

Den endelige dom på iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone Xr

Den endelig dom af de nye iPhones vil tiden vise. Den største forbedring ligger i performance, hvor de nye iPhones vil føles langt hurtigere at bruge. Batteriet vil desuden lade hurtigere op – på trods af, at der er tale om større telefoner, der derfor også kræver mere strøm.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1