Vil du dele dine børn med hele verden?

dinfotobog

dinfotobog

Derfor har de fleste moderne børn nok oplevet at blive fotograferet i enhver tænkelig situation: det første bad, den første grød, de første skridt eller bare det sødeste smil.  Telefonen og kameraet er altid indenfor rækkevidde, så det kan dokumentere juniors tilegnelse af verden.

Når først det perfekte billede er fanget, er det kun et par klik væk fra at blive delt på de sociale medier til glæde for venner og familiemedlemmer. Men man deler ikke bare billederne af poderne med venner og familie på de sociale medier, men potentielt med hele verden, og det er ikke i børnenes interesse.

Børnene er endnu for små til at blive hørt, og kan derfor hverken sige til eller fra. Man taler om at internettet aldrig glemmer, det betyder at selvom man måske fjerner billedet fra den oprindelige kilde, fx Facebook, kan billedet stadig findes på nettet. Derfor bør man være meget varsom med at dele billeder af sine (og andres!) børn. Man bør altså tage sit etiske ansvar overfor børnene seriøst, og kun vise billeder af børnene i ikke-sårbare positioner.
Derudover bør man være opmærksom på, at ved delingen af billederne på de sociale medier, så fraskriver man sig en del af rettighederne til sine egne billeder.

Vælg en sikker og holdbar løsning

Men hvad er så alternativet, så billederne ikke bare bliver glemt på computerens harddisk eller et sted i skyen? Det er oplagt i stedet at lave sin egen fotobog, hvor billederne nøje kan selekteres og kvalitetssikres. Med en fotobog ejer man selv rettighederne til billederne, man risikerer ikke at billederne ender i hænderne på de forkerte eller at man overskrider nogens grænser og man kan vælge lige de billeder man vil – også det hvor junior løber med bar numse.

Derudover er en fotobog en rigtig god mulighed for at sortere i billederne og gennemleve nogle af de gode minder, og de er gode til at skabe nærvær med børnene i mange år fremover.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes