Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Trenden med lang kimono fortsætter ind i 2019

At style sit outfit med en lang kimono har været blandt de største trends i 2018, og hvis du er en af de mange, der har anskaffet dig en kimono (eller flere), har vi gode nyheder til dig: Du kan nemlig sagtens fortsætte med at bruge din kimono langt ind i 2019.

Det traditionelle japanske stykke tøj har fået streetstyle appeal

I løbet af 2018 blev det ellers traditionelle japanske stykke tøj populært i modebilledet, og særligt i løbet af foråret begyndte man at se flere og flere fashionistaer smyge sig i en enten lang eller kort kimono. Det stilfulde stykke tøj tog cardiganens plads som det smarte ekstra lag, der nemt kan tages af og på efter smag og behag.

Derfor blev kimonoen nok også særlig populær herhjemme, hvor du nemt kan få et ekstra lag tøj på i det friske og til tider lunefulde forårs- og sommervejr – og samtidig være smart og fashionable.

Styling-tips til lang kimono

Udover at have en ren praktisk funktion har kimonoen også et moderne potentiale, der er svært at se bort fra. Du kan nemlig ændre udtrykket på et helt outfit ved at fuldende stylingen med en kimono. Et par jeans og en hvid t-shirt kan gå fra kedeligt og trivielt til smart, moderne og anderledes med en blomstret kimono i skrappe farver, mens du hurtigt bliver mere elegant ved at style tøjet med en sort, lang kimono, der smyger sig smukt om kroppen.

Hvordan, du styler din kimono, er helt op til dig, men et godt styling tip omhandler længden. En lang kimono er smuk på langt de fleste, da den slanker og giver et yderst elegant udtryk. Men pas på, at den ikke bliver for lang. Hvis du ikke er særlig høj, kan du nemlig risikere at drukne i stof.

Det bliver stort i 2019 – komfort er det nye sort

Hvad skal vi lade blive i 2018? Og hvilke pieces fra garderoben kan du tage med ind i det nye år?

I 2019 bliver komfort det nye sort, og meget tyder på, at det praktiske, behagelige og komfortable bliver en af de største trends i 2019. Eksperter spår blandt andet, at cykelshorts i stil med Kardashians og den rå (og super praktiske!) kedeldragt bliver nogle af de helt store trends.

Er du en af dem, som faldt pladask for dyreprints og særligt leopardmønstret? Så kan du godt ånde lettet op, for tendensen med de vilde dyreprint fortsætter nemlig ind i 2019.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes