Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Find den rette vin til maden

Winthervin

Winthervin

Skal du vælge rødvin eller hvidvin? Skal den være tør eller sød? Læs med her for at blive klædt bedre på, til når du skal købe din næste vin.

Generelt er det vigtigt at matche struktur og smagsfylde. Det vil sige syre til syre og sødme til sødme. Sørg samtidig for, at intensiteten i vinen matcher intensiteten i maden, således at vinens smag ikke ’’drukner’’ i maden. F.eks. hvis du spiser krydret mad, er det en god ide med en krydret vin.

I denne vinguide vil der blive gennemgået en række forskellige retter med tilhørende vinforslag.

Fisk

Når det kommer til retter der indeholder fisk og/eller skaldyr, kan man både drikke rødvin og hvidvin. Dog vil man i de fleste tilfælde anbefale en hvidvin. Fisk skal gerne ledsages af syre, og hvidvin indeholder som regel meget mere syre end rødvin gør, hvilket gør hvidvinen perfekt til fisk. Til mager fisk kan man f.eks. vælge en Sauvignon Blanc, hvid Bourgogne eller en Pinot Blanc. Til fed fisk kan man vælge en god Chardonnay.

Fjerkræ

De mest hyppige former for fjerkræ os danskere spiser er kylling og and. Kylling er lyst kød med en forholdsvis neutral smag. Til lys fjerkræ anbefales en lys vin med masser af syre. Det kunne være en ung Norditaliensk rødvin eller en syrlig hvidvin uden for meget krydderi eller garvesyre.

Helt anderledes er and, som er mørkere og federe kød end kylling. Her kræves en vin med mere sødme, som matcher det traditionelle tilbehør. En kraftig Rhône ville være perfekt hertil.

Oksekød

Oksekød og rødvin går perfekt hånd i hånd. I modsætning til kød som gris og lam, krydres oksekød ikke så kraftigt som disse, men oftest blot med salt og peber. De bedre franske vine passer formidabelt til disse omstændigheder, da de ikke er blandt de mest fyldige, men har en mere elegant smag. En Cabernet Sauvignon passer perfekt til rødt kød. Den indeholder nemlig enzymer, som er med til at nedbryde det røde kød, som faktisk får bøffen til at virke endnu mere mør end den er, selvom den er mør i forvejen.

Svinekød

Gris kan komme i mange former – tør, fedt, salt eller røget. En tør mørbrad skal have en vin, der ikke er lige så tør, så det ikke bliver tørt i tørt. En fed udskæring kræver en vin med syre, for at balancere en fede smag. En vin fra Chianti eller det sydlige Rhône kan anbefales her.

Salt har det generelt ikke godt med rødvin, så derfor skal man her gå efter en hvidvin til de lyse og mere simple retter.

Grillet eller røget gris har en kraftig smag. Derfor skal den have modspil i form af en kraftig vin som Shiraz eller Zinfandel.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes