Derfor er et godt arbejdsliv vigtigt

Det er noget, der fylder rigtig meget i vores liv, da vi bruger mange timer hver dag på arbejde. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man har et godt arbejdsliv og at man trives, hvor man er. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det have store konsekvenser for ens dagligdag og ens velbefindende.

Det gode arbejdsliv

Hvad er et godt arbejdsliv? Hvad indebærer det? Det gode arbejdsliv kræver et godt arbejdsmiljø og for at noget kan defineres som værende et godt arbejdsmiljø, bliver det nødt til at leve op til nogle forskellige kriterier. Det er vigtigt, at der er en retfærdig og tillidsfuld kultur på din arbejdsplads. At alle medarbejderne, deriblandt ledere, respekterer hinanden og har tillid til hinanden. Derudover er det vigtigt, at der bliver uddelt arbejde og kritik på en retfærdig og konstruktiv måde. Det er også vigtigt at ansvaret for eventuelle problemer ikke lægges individuelt, men at der bliver taget et fælles ansvar for dem. Der skal også være social støtte fra ledelsen og kollegerne, da vi skal huske på, at vi alle er mennesker og ikke bare arbejdsmaskiner. Hvis disse ting er opfyldt på ens arbejdsplads, er den godt på vej til at være kategoriseret som havende et godt arbejdsmiljø.

Hav en god balance mellem privat- og arbejdsliv

En god balance mellem ens private liv og ens arbejdsliv er vigtigt. Der skal være tid til at du er effektiv og får udført dine arbejdsopgaver, og måske også lidt tid til at socialisere med dine kolleger i ikke arbejdsrelaterede situationer. Til gengæld er det endnu mere vigtigt, at din familie og dine venner også bliver passet og plejet. Både for dine nærmestes skyld, men også for din egen. Vi har alle brug for kvalitetstid med vores nærmeste, hvis vi ikke oplever det, eller ikke har tid til det, kan det have negative konsekvenser for vores forhold. Arbejdsforholdene skal også plejes, men ikke i samme grad som vores private forhold. Så sørg for at prioritér din tid, så du får passet det hele.

Er du glad for dit arbejde?

Der er mange, der leder efter deres passion og de fleste vil gerne arbejde med noget, som de brænder for. Det er der også mange, der kan og der er dejligt for dem. Men for at opleve arbejdsglæde, behøver man ikke nødvendigvis at arbejde med noget, som man brænder for. Man kan sagtens ”nøjes”, hvis man trives godt på arbejdspladsen. Så det er ikke ensbetydende med, at man ikke er glad for sit arbejde, bare fordi man ikke nødvendigvis brænder for det, man beskæftiger sig med. Til gengæld er det vigtigt ikke at ignorere, hvis man kan mærke, at man ikke hører til. Hvis man slet ikke trives og ikke er glad, kan det være en god idé at søge noget rådgivning. I dette tilfælde kan man søge karriererådgivning. Dette er en god måde, hvorpå man kan få talt om sine arbejdsønsker og sammen med nogle professionelle finde det helt rigtige felt, som passer til en.

Undgå stress – det kan føre til depression

Hvis man ikke er glad for sin arbejdsplads eller overbelastes af for meget arbejde, kan det meget nemt føre til, at man får stress. Specielt hvis man befinder sig på en arbejdsplads, hvor hverken arbejdet man udfører, er tiltalende for en, kollegerne er ikke venlige og det generelle arbejdsmiljø er rigtig dårligt, så er man i særligt høj risiko for at udvikle stress. Det er meget vigtigt at være opmærksom på disse ting, da stress også kan lede til depression. Her er det endnu mere afgørende, at man mærker efter og lytter til sig selv, så man kan undgå at komme ud i disse ting. Hvis uheldet er ude, og du ikke har fået sagt fra i ordentlig tid, er det vigtigt, at man ikke er bange for at søge hjælp og tale med nogen om ens følelsesmæssige problemer.

Hvis du selv er i tvivl om hvor godt dit arbejdsliv er, kan du prøve at gå disse punkter igennem og se hvordan det står til. Husk at der altid er en udvej og at det altid kan blive bedre.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.