Store skattemæssige fordele ved udlejning af dit sommerhus

Skattereglerne indbefatter nemlig, at man som udlejer kan tjene helt op til 41.800 kr. skattefrit i 2020, hvis man udlejer gennem et udlejningsbureau. Oveni det skattefrie beløb har man også mulighed for at få et skattefrit fradrag på 40% på indtægten. Det betyder altså, at man kun betaler skat af den resterende indtægt, der overstiger beløbet på 41.800 kr. Det er derfor vigtigt at være klar over den skjulte indtjening der ligger i, at udleje sit sommerhus.

Det er også væsentligt at bemærke, at man stadig er berettiget sit bundfradrag, selvom du sælger eller køber et sommerhus i løbet af året. Det betyder, at selv hvis sommerhuset er ejet af flere personer, er alle ejere dermed berettiget bundfradraget på de 41.800 kr.

Beskatning ved udlejning af sommerhus

Når man udlejer sit sommerhus, har man to muligheder ved opgørelse af sine lejeindtægter. Disse to opgørelsesmetoder kaldes 40%-reglen og regnskabsmæssigt fradrag.

40%-reglen kaldes også for fast bundfradrag, og er som navnet antyder, et fast fradrag på 41.800 kr. Denne metode anses som den mest gængse, fordi den er en del mere simpel og nemmere at gå til. Benytter man denne metode er de første 41.800 kr. af lejeindtægten skattefrie. Det betyder, at når bundfradraget er trukket fra lejeindtægten, så kan man trække endnu 40% fra den resterende lejeindtægt der består af både husleje, samt betaling for vand, strøm, varme mm. Det beløb man har tilbage efter at både bundfradraget og 40%-fradraget er trukket fra, beskattes som kapitalindkomst.

Eksempel på beskatning af sommerhusudlejning ved 40%-reglen:

Huslejeindtægt82.000 kr.
+ el, vand, varme el.lign.15.000 kr.
Samlet lejeindtægt97.000 kr.
– bundfradrag (Sats 2020)-41.800 kr.
(Lejeindtægt – bundfradrag)55.200 kr.
Yderligere fradrag på 40% af 55.200 kr. 22.080 kr.
Kapitalindkomst til beskatning33.120 kr.

 

Med det regnskabsmæssige fradrag skal man betale skat af den indtægt, der er tilbage, efter at de faktiske udgifter er trukket fra. De faktiske udgifter dækker bl.a. over udgifter til vand, varme og el. Denne metode anses som mere kompliceret, da det kræves, at der holdes regnskab med de udgifter man har til sommerhuset i form af kvitteringer, som bør fremvises til skat, hvis det efterspørges. Det anbefales at man kontakter enten skat eller sin revisor, da denne metode stiller flere krav til udlejerens involvering i skatteberegningen.

 

Fordele ved at udleje sommerhus gennem et bureau

Udlejer man sit sommerhus gennem et bureau er der som nævnt en større gevinst at hente i form af et større fradrag. Der er nemlig forskel på hvilket fradrag man er berettiget, ift. om man udlejer privat eller gennem et bureau. Ved privat udlejning er bundfradraget en del lavere, hvilket betyder at blot de første 11.500 kr. er skattefrie, hvorimod de første 41.800 kr. er skattefrie ved udlejning gennem et bureau (skattesatser 2020).

En anden væsentlig fordel ved at udleje via et bureau er også, at bureauet står for indberetningen til skat og derved sikrer, at du automatisk modtager dit bundfradrag. Det eneste man således bør gøre som sommerhusudlejer er at tjekke, at tallene stemmer når årsopgørelsen fra SKAT ligger klar.

Læs mere om skat ved udlejning af dit sommerhus og beregn din mulige lejeindtægt.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.