Så frække er fantasierne i din region

Tager man pulsen på, hvilke sexfantasier der hitter hos danskerne, er der national enighed om, at en trekant ligger i top.

Andre sexfantasier går også igen i flere af regionerne, mens nogle kun ligger i topfem i en enkelt.

Søndagsavisen har bedt sexologerne Sara Skaarup og Bastian Larsen om at give deres bud på, hvorfor sjællænderne fantaserer om at være med i en pornofilm, hvorfor københavnerne synes, at tanken om at se partneren tilfredsstille sig selv er æggende, og hvorfor borgerne i Nordjylland og Syddanmark er de eneste, der har oralsex i toppen.

Det gør du, hvis din mand vil have sex konstant


Nordjylland:

  • Trekant 22%
  • Bondage 17%
  • Bruge sexlegetøj 14%
  • Anal, give/modtage oralsex, gå i swingerklub 12%

Midtjylland:

  • Trekant 28%
  • Bruge sexlegetøj 19%
  • Bondage 17%
  • Være sammen med en af anden etnisk herkomst 15%
  • Være sammen med en af eget køn 13%

Sexlegetøj hitter i alle regioner, men andelen er størst i Midtjylland:

»Det kan måske virke mærkeligt, at man fantaserer om sexlegetøj og ikke bare køber det, men sexlegetøj dækker over mange ting. Jeg tror stadig, at mange føler, at det er utrolig grænseoverskridende at sige til sin partner, at man gerne vil prøve en dildo, buttplug eller håndjern eller købe dem selv,« siger Bastian Larsen.

Eksperter: Derfor bliver du sund af sex


Syddanmark:

  • Trekant 24%
  • Bruge sexlegetøj, være sammen med en af eget køn 15%
  • Analsex 14%
  • Modtage/give oralsex, være sammen med en af anden etnisk herkomst 13%

»Noget af det, der kendetegner indbyggere i storbyerne er, at de godt kan lide at blive udfordret. Det kommer formentlig også til udtryk ved, at de har et afslappet forhold til at snakke om sex, og for dem er oralsex ikke uhørt eller eksotisk. Jeg har selv boet i Nordjylland, og mit generelle indtryk var, at man ikke på samme måde havde så nemt ved at snakke om sex. Det samme gør sig måske gældende i Syddanmark, og derfor er oralsex i højere grad et uudforsket territorium,« siger Bastian Larsen.


Sjælland:

  • Trekant 24%
  • Bruge sexlegetøj 15%
  • Gå i swingerklub 12%
  • Være med i en pornofilm, have sex med en af eget køn 11%

»Fantaserer man om at være med i en pornofilm, så forestiller man sig nok, at man er mega potent og kan tænde alt og alle. I den rolle er man befriet fra skam og andres fordømmelse, for en pornoskuespillers opgave er jo at have sex. I mindre byer er der ofte en større fordømmelse af folk, der er meget aktive seksuelt eller skiller sig ud, så måske har man brug for at fantasere sig til en højere seksuel frihed, end der er i samfundet,« vurderer Sara Skaarup.


Hovedstaden:

  • Trekant 27%
  • Bruge sexlegetøj, anal, bondage 14%
  • Være sammen med en af anden etnisk herkomst, se partneren masturbere 13%

»Indbyggerne i København bliver i højere grad end i andre dele af landet udsat for seksuelle vibrationer i gadebilledet. Der er slalom mellem sexbutikker og nøgenbilleder på busserne, og mængden af steder, hvor man kan udfolde og udforske sin seksualitet, er stor. Det kan gøre det attraktivt og tændende at fantasere om at se kæresten tilfredsstille sig selv, for det er noget af det allermest intime, og i modsætning til alle de seksuelle vibrationer i storbyen er det noget, der kun eksponeres for dig,« siger Sara Skaarup.

Kilde: YouGov for Søndagsavisen, 1.102 svar

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1