Disse karaktertræk irriterer os mest

Illoyalitet er derfor det karaktertræk, som mænd bryder sig mindst om.

Illoyalitet er derfor det karaktertræk, som mænd bryder sig mindst om.

Vil du efterlade et rigtig dårligt indtryk hos en kvinde, skal du køre frem med bemærkninger som ‘lille du’, ‘min fine ven’ og andre nedladende kommentarer.

Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, hvor danskerne har svaret på, hvilke karaktertræk de bryder sig mindst om hos andre.

At nedladenhed er det karaktertræk, som kvinder bryder sig mindst om, overrasker ikke coach og foredragsholder Helene Rosendahl Hillersdal.

»Vi er sociale dyr, og det værste, vi kan opleve, er ikke at blive taget alvorligt eller blive respekteret. Jeg møder kvinder, der bliver talt ned til i deres parforhold, af deres leder, kollegaer og veninder. Det er noget, der findes overalt,« forklarer hun.

At det netop er kvinder, der fremhæver nedladenhed som det værste karaktertræk, skyldes ifølge kønsforsker Kenneth Reinicke, at der ligger en forestilling om, at mænd qua deres køn har flere kompetencer.

Dét irriterer os mest ved de andre i supermarkedet

Både mænd og kvinder
»Mænd har kulturelt set lidt forrang i samfundet. De kommer lettere til tingene, uden at de bliver udsat for de samme vurderende blikke eller nedladende kommentarer i forhold til kvinder,« forklarer han.

Selvom Helene Rosendahl Hillersdal deler Kenneth Reinickes opfattelse af, at mænd generelt bliver udsat for færre nedladende kommentarer og har lettere ved at stå imod, hvis det sker, oplever hun en stigning i antallet af mænd, der føler sig ramt.

»Det med ikke at kunne sige fra har typisk været et kvindeproblem, men jeg får stadig flere mænd, der har svært ved det. De har lige så meget angst og lavt selvværd som kvinder,« forklarer hun.

Bliver du udsat for nedladende kommentarer eller blikke, anbefaler Helene Rosendahl Hillersdal, at du rent mentalt forestiller dig, at du er urobetjent på Nørrebro og slår dit visir ned, så du ikke bliver ramt.

»Husk, at en nedladende kommentar kan handle om et behov for at hævde sig selv, at det kan skyldes en dårlig vane eller misforståelser. Jo mere man overbeviser sig selv om, at det ikke handler om en selv, jo lettere bliver det at skyde det væk,« fortæller hun.

Får du regelmæssigt nedladende kommentarer fra den samme kollega eller fra din kæreste, er det klart, at I bør tage en snak om, hvordan I kommunikerer med hinanden, og hvordan kommentarerne påvirker dig.

Dét irriterer os mest i bus og tog

Hold din kæft
På førstepladsen over karaktertræk, som mænd bryder sig mindst om, kommer illoyalitet. Kønsforsker Kenneth Reinicke tror i høj grad, at det handler om relationen til vennerne.

»Mænd har lettere ved at acceptere, at deres ven er en tåbe at høre på eller drikker sig fra sans og samling, end at han bryder den uskrevne regel om, at man holder kæft med, hvad man ved om hinanden. Bryder man den regel, har man virkelig trådt ved siden af,« forklarer han.

At der er denne kønsforskel i tolerancen over for illoyalitet, betragter Kenneth Reinicke til dels som et resultat af, at snakken om følelser fylder mindre hos mænd end hos kvinder.

»Kvinder bruger langt mere deres venskaber til at diskutere følelser, mens mænd har lidt sværere ved det. Men de ved, hvem de holder af og står sammen med. Hos mange mænd – også de rige og veluddannede – finder man nogle kodekser om, at man står op for hinanden, fordi man hører sammen og derfor bakker hinanden op næsten uanset hvad og holder tæt med, hvad man ved om hinanden,« forklarer han.

Det irriterer os mest, når vi shopper

det bryder vi os mindst om

Top-5: Karaktertræk, som kvinder ikke bryder sig om

  1. Nedladenhed 36 %
  2. Manglende empati 30 %
  3. Egoisme 25 %
  4. Illoyalitet 21 %
  5. Bagtaleriskhed 16 %

Top-5: Karaktertræk, som mænd ikke bryder sig om

  1. Illoyalitet 28%
  2. Egoisme 23%
  3. Nedladenhed 23%
  4. Manglende empati 20%
  5. Sleskhed 18%

Kilde:  YouGov, 1.038 svar

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.