Her er Danmarks dummeste tyveknægte

Vi er gået i arkiverne og har fundet historierne om nogle af landets dummeste tyve frem.

Vi er gået i arkiverne og har fundet historierne om nogle af landets dummeste tyve frem.

Danmark er et af de lande i EU, hvor der begås flest indbrud i boliger. Ikke alle indbrudstyve er dog lige heldige, dygtige eller kloge.

Vi er gået i arkiverne og har fundet historierne om nogle af landets dummeste tyve frem.

Det er altid bedre at være på forkant end at regne med, at den indbrudstyv, der kommer forbi dit hjem, er en af Danmarks dummeste.

Derfor giver Tine Sode, fagekspert i Bolius, også sine råd til, hvordan du bedst sikrer boligen mod indbrud.

Forsøgte at blaffe sig væk
Med favnene fulde af koster fra et indbrud i Høve i Odsherred steg tyvene ind i deres bil og drejede nøglen, men pludselig holdt ejeren og hans bil i vejen. Han var blevet alarmeret af et alarmsystem via en sms. Tyvene forsøgte at mase deres bil forbi ejeren, men vejen var for smal, og de endte i stedet med at sidde fast i en snedrive. De satte derfor i løb med tommelfingrene i vejret, og en flink mand samlede dem op. I mellemtiden var det lykkedes ejeren at vende bilen og køre efter dem, og han nåede at notere mandens nummerplade, som han gav til politiet. Da den flinke mand satte de to blaffere af, stod politiet derfor klar til at give dem endnu et lift. Denne gang til politistationen.

Tyve stjal hans førerhund – men så afleverede de den tilbage med en overraskende besked

Ville stjæle bil uden hjul
Under et indbrud i en bolig i Tommerup på Fyn fik gerningsmanden øjenkontakt med naboen. Tyven stak af, men stjal bilnøglerne på vej ud. Naboen, der holdt øje med huset, mens ejerne var på ferie, afmonterede derfor for en sikkerheds skyld hjulene på bilen. Næste morgen vågnede naboerne til lyden af indbrudstyven, der ikke kunne forstå, at bilen ikke kørte, når han trykkede speederen i bund.

Faldt i søvn
En beboer i et hus i Kolding kom en dag hjem til et gennemrodet hus – og det må have været hårdt for indbrudstyven. For da beboeren gik op på førstesalen, lå tyven og sov. Da politiet nåede frem, sov indbrudstyven stadig, mens beboeren holdt vagt ved hans side. Det viste sig senere, at tyven var meget påvirket af medicin eller narkotika.

Her hærger cykeltyvene mest

Vendte tilbage på krykker
En mand knuste en rude i en villa i Hvidovre og forsøgte at trænge ind. Men han skar sig så meget, at han måtte droppe indbruddet og tilkalde en ambulance. Efter hospitalsbehandlingen vendte han tilbage til gerningsstedet på krykker. Han ventede udenfor, mens to medsammensvorne hentede værdier i boligen. Naboer fik dog øje på det mærkværdige indbrud og tilkaldte politiet, der ikke havde besvær med at fange den tilskadekomne tyv.

Kom tilbage efter sko
Under et indbrudsforsøg i en villa i Solbjerg i Østjylland måtte en 21-årig mand tage benene på nakken på grund af en årvågen nabo. Tyven havde så travlt, at han glemte sine sko, som han vendte tilbage efter senere på aftenen. I villaen ventede Østjyllands Politi, som i ro og mag kunne anholde manden.

6-årig giver cykeltyve tørt på

Glemte bøde på gerningsstedet
På vej ind i en villa nær Aalborg overraskedes to indbrudstyve af en beboer, der befandt sig på den anden side af ruden. Beboeren løb efter tyvene, men de stak af i en flugtbil. Politiet havde dog ikke svært ved at finde gerningsmændene. Den ene tyv havde nemlig tabt en bøde, som politiet selv havde givet ham, og på den fremgik navn og adresse.

Sikr dig mod indbrud
Lad naboerne holde øje: Bed en nabo parkere sin bil i din indkørsel, benytte din skraldespand og tømme postkassen.Installer alarm: Sirener stresser tyven, vækker beboerne og gør naboen opmærksom.Lås og luk døre og vinduer: Sørg for, at døre og vinduer er solide og forsvarligt lukkede og låst. Husk også døre mellem bolig og udhus eller garage – de bør være lige så sikre som yderdøre.Automatisk lys og elektronik: Lys, der automatisk tænder, er især vigtig ved hoveddøren, så tyven ikke kan arbejde i mørke. Lad et automatisk tænd og sluk-ur styre fjernsyn og lamper.

Efterlad rod, og fjern blomster og stearinlys: Rod signalerer, at du snart kommer hjem. Visne blomster og smeltede stearinlys i vinduet afslører, at der ikke er nogen hjemme. Få nogen til at vande potteplanter, og træk gardiner fra.

Luk indvendige døre: Lås kun dørene, hvis du har installeret tyverialarm – dørene vil blive brudt op. Har du alarm, lås da dørene, da det kan sinke tyven.

Slå græs, og klip hæk: En vild plæne røber, at du ikke er hjemme. En høj hæk kan gemme huset og give arbejdsro.

Giv tyven en elendig sommer: 9 gode råd til at undgå indbrud

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.