Et koldt soveværelse kan give svamp

Det er en rigtig dårlig idé at åbne soveværelsesvinduerne på klem om morgenen for at få en kølig temperatur.

Det er en rigtig dårlig idé at åbne soveværelsesvinduerne på klem om morgenen for at få en kølig temperatur.

Mange foretrækker at sove i et koldt rum om natten, og det er også, hvad mange søvneksperter anbefaler. Det er til gengæld en rigtig dårlig idé at åbne soveværelsesvinduerne på klem om morgenen for at få en kølig temperatur, når du kaster dig ned under dynen igen om aftenen.

Problemet er, at det faktisk på sigt kan give skimmelsvamp.

Vintervanerne der ødelægger din søvn

– Når man vågner om morgenen, er soveværelset fugtigt, fordi man har åndet og svedt i løbet af natten kombineret med en lav temperatur. Så åbner man typisk vinduerne på klem og lader være med at tænde for varmen. Men problemet er, at når ydervæggene ikke bliver varmet op, så er de meget kolde hele tiden. Så rammer man hurtigt et dugpunkt, og det giver kondens på væggene – ofte bagved sengen, klædeskabe, sengeborde mv., og det kan blive meget fugtigt. Og det giver i mange tilfælde skimmelsvamp, siger Morten Mathiasen, der er byggesagkyndig.

Tænd og sluk for varmen
Når man i øvrigt kun åbner vinduerne på klem, giver det ikke en god og reel udluftning i rummet. Vinduet skal åbnes helt op.

Sådan undgår du skimmelsvamp i boligen

Ifølge Morten Mathiasen skal man desuden tænde for varmen i soveværelset, når man er stået op, så temperaturen når op på ca. 18-20 grader, og slukke for varmen igen om aftenen.

– Det handler om, at rummet ikke må blive underafkølet. Når fugten bliver aflejret derinde, og rummet varmes op i løbet af dagen, fjernes fugten, siger Morten Mathiasen.

Du kan til gengæld åbne vinduerne helt og slukke for varmen om aftenen, kort før du skal i seng, så temperaturen i soveværelset bliver kølig igen.

Myoser: Sådan fjerner du dem selv

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.