DIY: Sådan får du succes med blomster og blade i rammer

 Klip en blomst med stilk af, og læg den i pres i mellem et par bøger i en halv dags tid eller natten over, og put den derefter i ramme.

Klip en blomst med stilk af, og læg den i pres i mellem et par bøger i en halv dags tid eller natten over, og put den derefter i ramme.

Vi danskerne er vilde med planter og botanik, ja faktisk kan mange af os slet ikke få nok. Det er ikke længere nok med hyggelige planter og buketter i stuen, nu skal pressede blomster og friske blade i glas og ramme også pryde vores hjem. Men hvad skal man gøre, og hvad skal man undgå, hvis man selv kaster sig ud i det kreative projekt? Følg med, og få vores bedste tips og ideer her…

Products

Til at begynde med… Inden du kan gå i gang med at putte de frodige elementer i glas og ramme, er det naturligvis nødvendigt, at du har en bunke blade og blomster, som du kan lide at se på, ved hånden. Begynd derfor med at gå på rov mellem buske, bede og træer i din egen have, i skoven eller måske bare blandt vaser og potter i stuen.

Selvom vi bevæger os ind i efteråret, er der stadig fine blomster og friske planter at finde rundt omkring.
Når du har samlet de ting, du vil bruge, så fordel dem på bordet, så du har et overblik, og find så de rammer, du vil bruge. Nu er du klar til at gå i gang!

DIY projekter

Idé nr. 1 – Tilfældigt mønster
Noget af det fascinerende ved at indramme blade og blomster er at opdage, hvor flot de naturlige former og farver tager sig ud, uden man behøver at gøre noget som helst ved dem. Vælg derfor gerne nogle forskellige arter og sorter, som passer godt sammen i farve og størrelse, og placer dem, så det ser ganske tilfældigt i rammen.

Af hver type blad og blomst vælger du igen et ulige antal, da det skaber mere ro og balance. På billedet herunder er der henholdsvis 5, 7 og 9. Det behøver ikke være konsekvent, men føler du, der opstår en ubalance i dit mønster, så prøv blot at fjerne eller tilføje et blad eller en blomst mere.

DIY projekter

TIP!
Arranger i første omgang gerne placeringen af de forskellige blade og blomster på bordet. Så er det lettere at flytte rundt på dem, end det er på rammens bagplade, da papiret her har det med at flytte sig rundt.

LÆS OGSÅ: ALT DU SKAL VIDE OM DE 8 MEST POPULÆRE PLANTER

DIY projekter

Idé nr. 2 – symmetrisk mønster
Du kan også lave symmetriske mønstre, hvilket ofte kan være lettere at gribe an, da der er mange gentagelser i mønstrene.

Her er det en rigtig gode ide at tage et billede af sit mønster, når man først har arrangeret det på bordet. Når du så skal flytte det over på baggrunden eller i rammen, kan du se nøjagtigt, hvor det skal placeres. Selv de mindste ændringer kan “ødelægge” mønsteret.

TIP!
Sæt gerne lærertyggegummi bag på bladene og blomsterne, så er du sikker på de bliver dér, hvor du vil have dem til at være. Fordi nogle af bladene og blomsterne har forskellige tykkelse, vil de tyndeste typisk falde ned og dermed ødelægge mønsteret.

Frame with plants

Idé nr. 3 – Botanik i fokus med transparente rammer
Gennemsigtige rammer er ideelle, hvis du vil have grønne blade helt i fokus. De har ikke det ‘filter’, som en ramme med bagbeklædning har, og dermed skaber de en særlig naturtro elegance. Har du mange transparente rammer og forskellige blade at sætte i dem, kan du lige som her lave en hel serie – nærmest en helt lille botanisk familie på væggen.

De transparente rammer her er fra Moebe.

DIY: Monstera plakat

Idé nr. 4 – Et udsnit af monstera
Planter og blade behøver ikke komme i rammerne i fuldt format. Skær dem til, og få dem til at passe til den ønskede ramme. Monstera-bladende her er skåret og indrammet så stilfuldt, at det nærmest er svært at tro, det er ægte blade.

SE HELE GUIDEN: SÅ NEMT LAVER DU PLAKATER MED TRENDY PLANTER

Idé nr. 5 – Gamle rosenblade
Har du fået en buket blomster, hvor bladene er ved at visne, men stadig ret flotte, er det oplagt at forlænge deres liv som udsmykning på væggen. Selvom de ikke holder evigt, så kan de farverige blade alligevel holde sig nogenlunde friske i rammen i op til en uge efter, at du ellers ville have smidt dem ud. Lader du dem blive i rammen endnu længere, får de karakter af tørrede blomsterblade og skifter til et mere vissent udtryk, som man alt efter stil og smag også sagtens kan have stående.

DIY projekter

Idé nr. 6 – Byd efteråret velkommen
Hvis du går en tur omkring i skoven eller for den sags skyld i byen lige nu, har du sikkert lagt mærke til de smukke farver, som træernes dalende blade har. Og det kan du lige så godt udnytte i dit hjem! Brug bladene i rammerne og fjern eventuelt den ofte hvide baggrund, så der kun er den brune bagplade i rammen. Det giver en lun efterårs stemning og naturtro stil.

DIY projekter

Idé nr. 7 – Stilke på udstilling
Det er ikke bare blade og blomsterne alene, du kan bruge i rammerne – men meget gerne hele stilken. Find flere forskellige slags og hæng dem op ved siden af hinanden. Det giver et hyggeligt og naturligt udtryk, og nogle typer små planter kan du endda udstille med hele roden.

Wellesley

LÆS OGSÅ: EFTERÅRETS NYHEDER OG TRENDS FRA FORMLAND

Idé nr. 8 – En presset blomsterstilk
Har du nogle fine blomster i haven, hvorfor så ikke få ekstra meget ud af dem, inden de visner her i efteråret? Klip en blomst med stilk af, og læg den i pres i mellem et par bøger i en halv dags tid eller natten over, og put den derefter i ramme. Det gør slet ikke noget, hvis den bærer præg af sensommerens vejr- og vindforhold – det giver bare ekstra charme til billedet.

DIY projekter

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1