Duftfriskere skader dit helbred

Duftfriskere camouflerer dårlig lugt i hjemmet og intet andet ifølge ekspert.

En del hjem har fået de såkaldte duftfriskere sat op, som med korte mellemrum sprøjter en duft ud i rummet. Og selvom de måske giver en dejlig duft af parfume i hjemmet, så kan de faktisk være farlige for helbredet.

8 myter om allergi – Kan man svække sit immunforsvar ved at have det for rent? Læs mere her

– De danner nogle sekundære stoffer, bl.a. formaldehyd, og de giver anledning til, at der dannes reaktive stoffer og meget små partikler. De reaktive stoffer er et stort problem, for de går ind og generer vores slimhinder, hvilket kan føles meget ubehageligt. Det er alle, der kan blive generede, men det er særligt astmatikere og allergikere med sarte slimhinder, der reagerer på det, siger Torben Sigsgaard, der er centerleder ved Center for Indeklima og Sundhed i Boliger ved Aarhus Universitet.

Han anslår, at omkring 10-20 pct. af landets befolkning vil føle ubehag ved at være i rum med de parfumerede duftfriskere.

Mere ozon, større reaktion
En amerikansk undersøgelse, som er blevet fremlagt ved årsmødet for American College of Allergy, Asthma and Immunology, peger også på, at duftfriskere kan irritere vejrtrækningen og give hovedpine og svimmelhed.

Hos astmatikere kan duftfriskere endda forværre astmaen. Det kommer dog meget an på indholdet i det konkrete produkt og tilstedeværelsen af ozon. Flyver man eksempelvis ofte, bliver man udsat for mere ozon i den højde, og det betyder, at man i højere grad vil reagere på stoffer fra duftfriskere.

– Det er jo parfumer, og de frisker ikke luften i hjemmet. De camouflerer dårlig lugt, og det er absolut en fejltagelse at tro, at de gør noget som helst andet. Jeg kalder dem odoranter, for de giver en fornemmelse af frisk luft, selvom der ikke kommer frisk luft ind i hjemmet, forklarer Torben Sigsgaard.

8 tips til løbere med allergi

Drop parfumen og luft ud
Han peger på, at disse deodoranter kan forværre sygdommen hos astmatikere og allergikere, men at der ikke er evidens for at sige, at duftfriskere i sig selv kan være årsagen til astma.

– Problemet ved at have duftfriskere i sit hjem er jo, at man bliver udsat for parfumen mange timer hver dag om aftenen og natten. Mit klare råd er, at man skal holde sig fra at have duftfriskere i hjemmet, siger centerlederen.

Han råder også til, at man i stedet lufter ud med frisk luft ved at åbne vinduerne og lufte ud dagligt.

Læs på Q.dk om, hvor meget frisk luft du har godt af at få dagligt

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.