Det oversete rum: 6 tips gør bryggerset lækkert og organiseret

I de fleste hjem er bryggerset et rum, hvor praktiske aktiviteter som tøjvask, strygning og foldning af tøj foregår.

Derfor er det også sjældent et rum, vi gør ret meget ud af indretningsmæssigt, på trods af at vi alligevel tilbringer en del tid derude ved vaskemaskinen og strygebrættet.

Men hvad med at lade dig inspirere af de gode råd og billederne herunder, så rammerne i bryggerset bliver lækre, rolige og organiserede? Måske kan en nytænkning af bryggerset endda gøre hverdagens sure og praktiske pligter mere overskuelige.

1. Bag lukkede døre
Vaskemaskine, rengøringsmidler og strygebræt. Det er ikke, fordi de praktiske ting, vi ofte opbevarer i bryggerset, er særlig dekorative i sig selv. Derfor er det en mulighed at gemme det helt væk bag lukkede skabsdøre.

Har du et indbygget skab i bryggerset, er det oplagt at installere vaskemaskinen her og gøre plads til andre småting, så du får mere plads på gulvet til blandt andet at tørre tøj.

Med en skuffe på skinner nederst i skabet, kan du som her endda opbevare tørrestativet i skabet og trække det ud, når der skal tørres tøj.

LÆS OGSÅ: SÅDAN UDNYTTER DU HJEMMETS SMÅ RUM OG INDHAK

Har du ikke et indbygget skab, kan du købe et saml-selv skab. Godt nok optager det en del plads i bryggerset, men det giver en dejlig ro til rummet at få vaskemaskine, strygejern, kost og alt det andet af vejen.

2. Tilføj lidt liv og hygge
Vi har sjældent lyst til at bruge mere tid end nødvendigt i bryggerset, da det ofte er et kedeligt og meget sterilt rum. Du kan dog tilføre små detaljer, der gør bryggerset langt mere charmerene at opholde sig i.

Grønne planter og små træer vil med garanti ændre rummets udtryk til det bedre. Har du desuden gulvvarme i bryggerset, kan du stille eksotiske planter, der er vant til højere varme, derude.

En simpel plakat med tryk eller et stort fotografi kan også gøre rummet hyggeligere.

SE OGSÅ: FÅ STYR PÅ DIT ROD MED SPRØDE KURVE

Prøv desuden at undgå et alt for koldt lys i bryggerset. Her skal du kigge på Kelvin-værdien, når du køber pærer. Jo højere K-værdien er, jo koldere bliver lyset.

En lyskilde på omkring 3000 K giver et varmt og rolig lys, men oplyser stadig nok til, at man kan foretage sig praktiske ting.

3. Pak de grimme ting i kurve
Selv om det er godt at have skabe til at kunne skjule de mindre dekorative ting i bryggerset, er det også rart at have de genstande, du bruger ofte, lige ved hånden.

Her kan små kurve på væggen være en rigtig fin løsning til at gemme alt fra tøjklemmer til vaskemiddel. Det er en god måde at skabe system i tingene på, og det udnytter desuden kubikmeterne i rummet.

LÆS OGSÅ: 9 ÅRSAGER TIL ROD I HJEMMET – SÅDAN KOMMER DU DEM TIL LIVS

Små trækasser i forskellige farver og størrelser er også praktiske til opbevaring – og så er det en fin udsmykning.

4. Skjul det beskidte vasketøj
Vi kender det alle! Det beskidte vasketøj har det ofte med at ligge og flyde i bunker på bryggersgulvet. Selvfølgelig hjælper et par vaskekurve altid på kaoset, men du kan også tænke i alternative muligheder.

Har du underskabe i bryggerset, kan du bruge en eller flere af skufferne til at opbevare det beskidte vasketøj i kurve.

Er der ikke plads i skufferne, kan du i bunden af skabet under vasken montere skinner og en træplade, så du kan sætte en vasketøjskurv ind og trække den ud, når det er tid til tøjvask.

På den måde slipper du for at se på tøjet til dagligt. Hvis du har nok plads, kan du inddele skufferne efter de forskellige typer af vaske – 30 grader, 60 grader, uld og silke.

Du kan også i stedet for vasketøjskurve anskaffe dig vasketøjssække med hjul på. Du kan nemt trille dem over til vaskemaskinen, når de er fyldte og ligeledes bruge dem, når det våde tøj skal ud af maskinen.

Du kan stille dem under en bordplade, så de står skjult til dagligt. Marker, hvad hver kurv skal indeholde, så hvert familiemedlem nemt kan sortere sit vasketøj.

5. Brug væggene til opbevaring
Har du et lille bryggers, hvor det ikke er muligt at gemme ting i skabe og skuffer, kan du inddrage dele af væggen til opbevaring. Hæng ting som kost, strygebræt og fejebakker op på vandrette snore, når de ikke er i brug.

Vil du skabe ekstra meget struktur på væggen, kan du vælge at købe dine rengøringsremedier i samme materiale, eksempelvis egetræ, så de fremstår rolige på væggen.

SE OGSÅ: 16 SMARTE TIPS TIL AT GØRE DIN HVERDAGSMORGEN MERE OVERSKUELIG

LÆS OGSÅ: SÅDAN FÅR DU MEST UD AF OPBEVARINGSRUMMET

6. Lav nye emballager
En anden nem måde at gøre bryggerset mere organiseret og lækkert på er ved at lave nye emballager til rengøringsmidler og vaskemiddel.

Køb et par store beholdere i glas – det kan både være krukker, bøtter eller flasker – som du hælder de forskellige ting over i.

Lav små lapper eller demoer med beskrivelser af indholdet, så du ikke er tvivl. Det ser langt pænere ud at have stående fremme og kan ensrette udtrykket i rummet.

Du kan også anskaffe dig glasbeholdere til børster, klude og vasketøjsklemmer, så dit næste besøg i bryggerset bliver en ren fornøjelse for øjet.

LÆS MERE: GØR RENGØRINGEN LETTERE MED ET ORGANISERET KOSTESKAB

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.