Bliv fri for naboens ukrudt

Du har muligvis ikke samme syn på ukrudt som din nabo, og det kan hurtigt skabe uenigheder.

Du har muligvis ikke samme syn på ukrudt som din nabo, og det kan hurtigt skabe uenigheder.

Vokser naboens brændenælder gennem jeres hæk? Eller lader naboen mælkebøtterne og skvalderkålen gro vildt og sprede sig til din græsplæne? For nogle haveejere er det en stor gene, hvis ukrudtet får frit spil lige på den anden side af hækken.

»For det første kan der være nogle planter, som kan skade din hæk. Hvis de får lov til at tage bo i hækken, kan de tage næringen fra hækken. For det andet kan det gøre dit haveliv mere besværligt, hvis din nabo lader ukrudtet vokse og sprede frø, for så skal du bruge flere timer på at luge, hvis du går op i at have en pæn og velholdt have,« forklarer Jesper Carl Corfitzen, haveekspert i Bolius.

Men der er faktisk ikke meget, du kan gøre ved naboens ukrudt. For selvom det er irriterende, så kan du ikke bestemme, hvad der vokser på din nabos grund.

»Du bestemmer selv i din egen have, om du vil have ukrudt, eller om du vil have fine, dyre planter. Det, som den ene synes er smukt, kan den anden synes er grimt,« siger Tine Nielsen, fagekspert i Bolius og redaktør for Spørg Bolius.

Både grundejerforeningen og lokalplanen kan lave bestemmelser om, hvad der må vokse i din have. Hvis der ikke står noget om tidsler, mælkebøtter eller lignende, så bryder naboen ingen regler ved at lade ukrudtet vokse.

Må du tisse op ad hækken ind mod naboen?

Få hjælp til at løse nabo-konflikter

Hvis du ikke kan blive enig med din nabo om ukrudtet, kan I kigge i Hegnsloven, der beskriver, hvilke rettigheder og pligter du har i forbindelse med hegn eller hæk i skellet. Kan I stadig ikke løse problemerne, kan en af jer anmode om et hegnssyn via kommunen. En hegnsmand kommer ud, vurderer sagen og træffer en afgørelse.

Kilde: Bolius

Bekæmp ukrudtet fra din side
Der er dog en undtagelse. Ifølge Hegnsloven må ukrudtet ikke skade en hæk, der står i skellet. Så hvis tidsler eller andet ukrudt vokser igennem din hæk, må du skære den del af tidslerne af, der er inde i hækken – men du må ikke gå ind på din nabos grund og fjerne tidslerne ved roden.

Alt afhængigt af, om du har en nyplantet hæk eller en veletableret hæk, er der forskellige planter, du skal være opmærksom på – og det er ikke kun ukrudt, der kan skade din hæk.

»Når du har en nyplantet hæk, kommer en af de største trusler fra konkurrenceplanter, der tager næringen – både ukrudt, skvalderkål og græs,« siger Jesper Carl Corfitzen.

Hvis du har større buske plantet for tæt på hækken, kan de kvæle den ved at stjæle plads, lys og næring, og du risikerer, at hækken får ‘bare fødder’. En god tommelfingerregel er, at der skal være en passage, hvor du frit kan gå igennem med hækkesaksen.

»Hvis du har en veletableret hæk, skal du være opmærksom på nogle andre ting. Her kan fremmedlegemer tage bo i hækken, for eksempel et selvsået ahornskud. Og så kan jeres hæk pludselig bestå af alt muligt andet end liguster eller bøg,« siger Jesper Carl Corfitzen.

Dette havearbejde skal udføres i regn

Sådan beskytter du din hæk:

Dæk bunden
Du kan forebygge ukrudt ved at lave nogle bræmmer af bunddækkeplanter som storkenæb, løvefod eller storbladet hosta, der kan trives i skyggen af hækken. Eller du kan lave en græsrabat, som du slår med en plæneklipper, langs hækken.

Fjern klatrende planter tidligt
Klatrende planter som snerler og brombær spreder sig hurtigt og kan være svære at få bugt med. Så snart du ser en plante, skal du sørge for at grave den op med en dyb, spids spade eller lignende, der ikke beskadiger resten af hækken.

Se også på dit eget ukrudt
Ukrudtet på din egen grund spreder sig også – hvis du ikke har tid til at fjerne alle mælkebøtterne, kan du køre over dem med en hakke, før de får frøspirer.

Planter kan skygge …
Høje og tætte buskadser vil sørge for, at der kommer mere skygge nede ved jorden, så der kommer mindre lys og dermed mindre ukrudt.

… og fange ukrudtsfrø
Og samtidig vil de danne en barriere oppe i højden, hvor de vil fange nogle af de frøspirer, der kommer blæsende.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.