9 adventsstager – så stilede, at du kan bruge dem året rundt!

På søndag er det tid til at gå i gang med brunkagebagningen, købe chokoladejulekalendere og måske endda begynde at kigge efter juletræer.

Hvis du ikke orker at gøre et stort projekt ud af en adventsdekoration eller kaste dig over en traditionel krans med gran, kommer du langt med en adventslysestage i vinduet.

Her er 9 simple varianter, som holder hele julen – og resten af året.

1. Belt 4 Candle, By Wirth
Lyst læder har fundet vej til både køkkenlåger, møbler og andre indretningsdetaljer i de seneste år, og derfor er denne lysestage en trendmæssig fuldtræffer. Den fås også i sort læder, og resten af året kan man med fordel sætte sæsonafstemte blomster i den i stedet for stearinlys.

2. Oval Oak Mekano, Sagaform
Denne lysestage i træ passer perfekt til fire hyggelige adventslys. De fire dele, som stagen består af, kan nemlig sættes sammen og varieres efter smag og humør. Til jul kan du bruge fire lys, og når december er slut, kan du sætte den sammen på en ny måde med enten færre eller endnu flere stearinlys i.

Læs mere på Houzz.dk: Fotografens jul i Sønderjylland er sort, hvid og elegant

3. Fira advent, Klong
Lysestagen med det passende navn “Fira Advent” (fejr advent), er fremstillet af pulverlakeret stål og en indsats af trendy messing i midten. Når julen er ovre, kan du tage messing-delen ud, og elementerne kan hver især bruges på andre måder. Fleksibelt!

4. Season, Georg Jensen
Designeren Maria Berntsen indledte sit samarbejde med Georg Jensen i 2000, og tre år senere designede hun lysestagen Season. Den er allerede blevet en moderne klassiker med sit tidsløse, dekorative design og fås både i rustfrit stål med mat finish, som på billedet her, og i en gylden udgave.

SEASON LYSESTAGE - MAT

Houzz Tour: Kom indenfor i Maria Berntsens private hjem

5. Gloria, Muuto
Den norske trio Norway Says står bag designet af lysestagen Gloria for Muuto. Rillen i lysestagen, der består af jern, gør, at du selv kan bestemme, hvor mange lys du vil sætte i den.

6. Slingan, Svenskt Tenn
Denne adventsstage i messing leder tankerne hen på slyngede blomsterranker. Det er måske derfor, den har fået det passende navn Slingan (slyngen). Designet står Josef Frank for. Som det meste andet hos Svenskt Tenn er stagen her en klassisk indretningdetalje, som næppe går af mode.

Hvis du alligevel finder tiden: Så nemt laver du dine egne, enkle naturkranse

7. Heima, Normann Copenhagen
Den minimalistiske lysestage Heima er fremstillet af støbejern og hører til en kollektion af fyrfadslysestager i samme materiale. Den passer lige så godt i et traditionelt julepyntet hjem med gran og røde julekugler som i et mere minimalistisk hjem.

Se billeder af rendyrket, dansk design i alverdens afskygninger

8. Kubus, By Lassen
Især for dem, der er til skinnende metaller, kan Kubus være et godt alternativ blandt adventslysestagerne. sidste år præsenterede By Lassen denne klassiske lysestage i messing som efterfølger til de tidligere udgaver i sort, kobber og hvid. Stagen blev designet i 1962, men har de seneste år fået en gigantisk revival og er i høj grad blevet en moderne klassiker.

By Lassen Kubus 4 Ljusstake Koppar

9. Nordic Light, Design House Stockholm
Lysestagen Nordic Light er allerede blevet et designikon. Kombinationen af den traditionelle form og den moderne fleksibilitet har gjort lysestagen til en favorit hos mange. Den fås med fire eller syv arme, der alle kan foldes sammen, så den bliver ganske flad.

De hvid- og sortlakerede varianter kan bruges hele året, men hvis du vil have en særlig julet udgave, fås den også i rød.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes