Så stor betydning har lyset for sundhed og velvære i boligen

Igennem hele livet er dagslys vigtigt for vores velvære. Med alderen skal vi skal justere den kunstige belysning i takt med, at synet ændrer sig.

Igennem hele livet er dagslys vigtigt for vores velvære. Med alderen skal vi skal justere den kunstige belysning i takt med, at synet ændrer sig.

Hvorfor skal vi have mere lys med alderen?
Forskningen viser, at en 60-årig modtager halvt så meget lys på nethinden som en 20-årig. Det er fordi øjet ældes. Når øjet ældes får det sværere ved at optage lyset. Det er et problem, da det bliver sværere at se og orientere os i vores omgivelser. Men det er også et problem i forhold til vores døgnrytme.

Kroppens søvnhormon melatonin styres af lyset og fungerer optimalt, hvis vi udsættes for dagslys om formiddagen. Udsættes vi for lys om natten, falder produktionen af melatonin, og det kan være svært at falde i søvn. Udsættes vi for godt med dagslys om formiddagen, helst kraftigt lys, er det med til at styrke døgnrytmen, så vi holder os vågne om dagen. Det gør samtidig, at vi, når dagen er omme, bliver søvnige.

Døgnrytmen består af en kompliceret rytme i en række hormoner i kroppen, som påvirkes indbyrdes.

Hvis rytmen bliver slået ud af kurs, kan det tage tid, før døgnrytmen fungerer optimalt igen. Lys fra computerskærme kan eksempelvis påvirke denne rytme negativt, og søvnkvaliteten kan blive dårlig, fordi kroppen er bygget til at modtage denne type lys om formiddagen.

Vinterdepression er en udbredt lidelse, og de fleste af os kender til, at man har mindre energi en januar morgen sammenlignet med en morgen i juni måned, hvor lyset stråler ind igennem vinduerne.

På grund af den manglende lysmængde om vinteren sker der biologiske ændringer i hjernen, som påvirker nogle mennesker mere en andre.

Der forskes en del i vinterdepressioner, hvor forskningen endnu ikke er nået til bunds i alle spørgsmål. Dog peger undersøgelser på, at lysterapi kan hjælpe mange af med depressioner, som skyldes mangel på lys.

LÆS OGSÅ: LED lys i boligen

Hvilket lys får vi brug for, når vi bliver ældre?
Igennem hele livet er dagslys vigtigt for vores velvære. Med alderen skal vi være mere opmærksomme på at få dette lys, og vi skal justere den kunstige belysning i takt med, at synet ændrer sig. Dagslyset kan vi ikke ”skrue op for” på samme måde som vi kan med elektrisk lys. Men vi kan være opmærksomme på at tilbringe mere tid udendørs om formiddagen. Vi kan også indrette vores boliger med lyse overflader og materialer og indrette vinduerne nicher, så mest muligt dagslys kan trænge ind.

Når øjet ældes, har det brug for:
•    Øget lysstyrke
•    Ingen blænding
•    Kraftige skygger og skarpe kontraster
•    God farvegengivelse
•    Den rigtige farvetemperatur

Alle disse parametre er med til at give en bedre komfort, når øjet ældes.

LÆS OGSÅ: Gode råd om indendørs belysning

Øget lysstyrke
Med alderen får vi brug for en øget lysstyrke, da linsen i øjet bliver tykkere og mere stiv og dermed får sværere ved at fokusere. Vi får brug for den øgede lysstyrke for at vi kan orientere os og for at kunne udføre en funktion, som læsning eller håndarbejde. I forhold til at få en optimal døgnrytme er der også brug for en øget mængde dagslys, da lyset har sværere ved at trænge igennem øjet, når linsen er ældet.

Ingen blænding
Ved grå stær, som er en hyppig årsag til synsnedsættelse hos ældre, bliver man lettere blændet, da lyset bliver spredt anderledes end i et rask øje. Når man har grå stær, bliver linsen i øjet uklar og kommer i princippet til at fungere som i en matteret rude. Undgå derfor, at både dagslys og kunstig belysning blænder.

En solafskærmning eller gardiner skal nemt kunne tilpasses tidspunkt på året og på dagen, så du undgår at blive blændet af dagslys. Det er en fordel, hvis det dagslys, der blænder, kan rettes hen mod en væg eller en loftsflade, så dagslyset ikke skærmes helt fra, men udnyttes til at skabe et lyst rum uden blænding. Eksempelvis persienner har den egenskab, at de lader noget sollys trænge ind, da det er muligt at styre, hvor sollyset skal ramme inde i boligen.

Lamper skal være godt afskærmet, og lyspæren skal helst sidde højt i armaturet. Vær ekstra opmærksom på, at udskifter du en lyspærer til en anden type end den, der plejer at sidde i lampen, så sørg for, at den nye type passer til lampen og er godt skærmet af. Det er både lyspærens form og lyspærens måde at udsende lyset, som skal passe til lampen.

LÆS OGSÅ: Forskellige elpærers lyskvalitet

Kraftige skygger og skarpe kontraster
Skygger og kontraster kan være med til at gøre genstande i et rum mere synlige for en svagtseende.

Et rettet lys giver kraftige skygger og gør det lettere at aflæse former samt at orientere sig. Direkte sollys er et godt eksempel på et rettet lys, og det samme lys kan man skabe med en lampe, hvor lyskilden er godt afskærmet. Et ansigt kan fx være lettere at se, hvis der tegner sig skygger i det, og det kan være nemmere at afstandsbedømme genstande i et rum, hvis der er skygger, man kan orientere sig efter.

I nogle tilfælde er der brug for et højt lysniveau i hele rummet. Dette kan opnås med et diffust lys fra fx en loftslampe placeret midt i rummet. Det skal helst kombineres med rettet lys, da diffust lys gør former ”flade” og skyggeløse, og dermed gør det sværere at aflæse omgivelserne. Dagslyset kan give denne diffuse belysning.

Gennem et vindue bliver dagslyset afskærmet at vinduets rammer. Hvis det er et ovenlys, kan genstande i rummet blive skyggeløse, afhængig af størrelsen på ovenlyset.

Er der kontraster mellem lyse og mørke flader, er det lettere at skelne genstande fra hinanden. En mørk tallerken på en hvid dug gør det lettere for en svagtseende at skelne fladerne fra hinanden, hvorimod en hvid tallerken på en hvid dug kan give problemer.

God farvegengivelse
En god farvegengivelse er vigtig, da en lyskilde med en dårlig farvegengivelse kan gøre, at omgivelserne bliver grå og triste i farverne. En rød sofa kan komme til at virke brun, og de grønne potteplanter bliver grålige at se på, hvis lyset ikke er gengivet godt. Det kan skabe forvirring for en svagtseende.

Sørg for, at farverne i hjemmet bliver gengivet, så tæt på den virkelige farve som muligt. Hvis den røde farve på sofaen bliver brun, og de grønne planter bliver grå, fordi farvegengivelsen på belysningen er for dårlig, kan det forvirre. Derfor er det vigtigt at investere i lyskilder med en høj Ra værdi. De er ofte dyrere end lyskilder med en lav Ra værdi og knap så energibesparende. Men lyspærerne giver en lyskvalitet som er tættere på dagslysets kvalitet og dermed øger de synskomforten.

Den rigtige farvetemperatur
Farvetemperatur er dog en smagssag. Nogle foretrækker det varme rødlige lys (under 3000 Kelvin), andre det mere kølige blålige lys (3500-4000 Kevin). Man siger dog, at det kølige lys er godt i de områder af boligen, hvor man er aktiv. Det er især vigtigt i de områder, hvor man opholder sig om formiddagen. Forskning viser, at vi skal have rigeligt af det blålige formiddags dagslys, for at styrke vores døgnrytme. På samme måde kan belysningen stimulere døgnrytmen.

Det varme lys er derimod godt i de områder, hvor man skal slappe af om aftenen. På det tidspunkt er det en ulempe at blive udsat for det blålige lys.

Hvordan får du den bedste belysning i dit hjem?
Indret dit hjem, så dagslyset udnyttes bedst muligt. Sidder du mest ved spisebordet, arbejdsbordet eller i lænestolen, kan du overveje at flytte møblerne, så du får det bedste udbytte af lyset udefra.

Placér de møbler, du bruger mest i løbet af dagen, hvor der er mest dagslys. Fjern også potteplanter og nipsgenstande fra vinduespartiet, de steder i huset, hvor der er behov for, at mere lys kan trænge ind.

Det er en fordel både at have en generel belysning samt arbejdslys de steder i hjemmet, hvor du har brug for ekstra lys.  Lyset skal være afskærmet og have den kvalitet og mængde, der passer til den aktivitet, det skal bruges til.

Eksempelvis ved arbejdsbordet er det vigtigt, at lyset er rettet hen mod de ting, du skal foretage dig, mens det i et bryggers, hvor der er mange aktiviteter i samme rum, er vigtigt, at du har en mere generel belysning.
For mennesker med nedsat syn at det være en stor fordel at have forskellige lampetyper med forskellig lysspredning i samme rum. Et varieret lys gør endvidere rummet mere interessant at opholde sig i.

Det er optimalt, hvis de forskellige lamper kan tændes hver for sig. Sørg for, at der både er rettet lys, som giver skarpe skygger, og diffust lys som giver bløde skygger eller ingen skygger. Lampetyperne kan være både standerlamper, arbejdslamper, pendler og dekorative lamper. Du kan også oplyse en vægflade eller et flot billede på væggen og dermed skabe et varieret lys.

Hvis du skal op om natten, er det vigtigt at have nok lys til, at du kan orientere dig. Der må dog heller ikke være så meget lys, at du bliver alt for vågen og søvnrytmen bliver slået ud af trit. Kroppens produktion af søvnhormonet melatonin falder også, når du udsættes for lys i nattetimerne, og det kan gøre det svært at falde i søvn igen.

Valg af pærer
Har du brug for at øge lysets styrke, er det vigtigt, du vælger den rette pære. Lyspærerens lysstyrke måles for de nu udfasede glødepærer i watt. For LED pærer er det pærer med en høj lumen, du skal kigge efter.

Det kan være, at der er brug for en lyspærer med en ret høj lysstyrke til læsning og til andre aktiviteter, der er krævende for øjnene. Men det kan også hjælpe med kontraster. Har man fx et strikketøj i én farve, kan det hjælpe at have et tæppe i en kontrast farve på skødet under strikketøjet.

For at finde frem til den rette farvegengivelse, skal du kigge efter pærens Ra-værdi. Jo tættere Ra værdien er på 100, desto bedre er den til at gengive farven så naturtro som muligt sammenlignet med dagslys. Er Ra værdien fx 80, gengiver pæren dagslysets farve 80 procent, mens en Ra værdi på 100 gengiver farverne 100 procent.

Tænk også på farvetemperaturen, der måles i Kelvin. Pærer. Foretrækker du varmt rødligt lys, skal du gå efter pærer med en Kelvin værdi på under 3000. Har du brug for blåligt lys skal du gå efter pærer med 3500-4000 Kevin.

Dæmpere og dynamisk lys
Ved at installere en dæmningsfunktion på fx belysningen i loftet, er det muligt at justere og tilpasse lysstyrken efter behov, vejr og tidspunkt på dagen.  På den måde kan du med den samme lyskilde variere fra et højt lysniveau, som gør det muligt nemt at kunne orientere sig i boligen, til en lavere lysstyrke, der er mere egnet til en stillesiddende aktivitet, hvis du supplerer med et arbejdslys.

Ved hjælp af en særlig lysstyring kan belysningen programmeres i scener, så lamperne bliver indstillet til at lyse på samme tid og ved en bestemt styrke, så det passer til dine behov og brugen af rummet – eller forskellig brug af samme rum.

Det er også muligt at anvende dynamisk lys. Dynamisk lys er en lyskilde, der kan programmeres, så lyset automatisk ændrer sig over tid. På den måde er det muligt at justere lyset, så farvetemperaturen og styrken skifter i løbet af dagen. Du kan eksempelvis programmere lyskilden til at give et rødligt lys på en lav lysstyrke om morgenen, som så ændrer sig langsomt i løbet af dagen, så det midt på dagen er kraftigere og blåligt i lysfarven og dermed minder om dagslyset midt på dagen.

SE TEMA: Belysning

5 gode råd
  • Sørg for, at elpærerne i lamperne er afskærmet, så de ikke blænder.
  • Få monteret en dæmper på lyset i de rum, du har forskellige aktiviteter i, eksempelvis i stuen og køkkenet, som bruges ofte. En dæmper gør det muligt at justere lyset, så det passer til dine aktiviteter. Brug rettet (direkte) lys de steder, hvor du har brug for arbejdslys. Rettet lys skaber bedre kontraster end diffust lys.
  • Sørg for, at du har mulighed for at tænde en lampe om natten, der ikke lyser for kraftigt. På den måde forstyrrer du søvnen mindst muligt.
  • Vælg den rigtige type pære til de behov, der er.

bolius

Artiklen blev bragt første gang d. 23/8 2016.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1