Tv-vært sætter ferieboligen i Skagen til salg

Nu er det dog journalist og tv-vært Peter Ingemanns eget fritidshjem – placeret i toppen af Vestdanmark – der er kommet til salg. Prisen behøver man dog ikke gætte på som i tv-programmet Hammerslag. Den er nemlig sat til 3.495.000 kroner, skriver Boliga Kendte.

For det får man et hus i Skagen på 126 kvadratmeter, og Peter Ingemanns er da også  – som de fleste andre huse i det eksklusive ferieområde – malet gult.

Ejendomsmægleren bag salget, EDC Ole Bo, kalder det “en flot moderniseret skagensvilla”, og så ligger den i kvarteret Østerby, der er nær strand og kulturattraktioner.

Vildmarksbad og gårdhave
Arter vejret sig fremadrettet så flot som i år, kan man nok bruge mange af feriedagene i den lukkede gårdhave, hvor der også er et vildmarksbad.

Bliver næste år mere som de danske somre hyppigst er, kan man på de regnfulde dage trække ind i velholdte rammer. Huset er oprindeligt fra 1937, men ifølge salgsopstillingen blev det moderniseret i 2017, og så indeholder det bl.a. køkken, stue og flere værelser.

Peter Ingemann er uddannet journalist, men er især kendt som vært på tv-programmer som Hammerslag, Den store bagedyst og Størst.

Se Peter Ingemanns skagenshus her.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes