Har du råd nu? Danmarks dyreste ejendom falder 10 millioner i pris

Måske er netop det grunden til, at mæglerfirmaet Adam Schnack har givet prisen på Nakkebølle Gods et ganske pænt vrid.

Godset har med en pris på svimlende 90 millioner kroner været den absolutte højdespringer på det danske boligmarked i små ni måneder, men med den nye pris på 80 millioner kroner må Faaborg-ejendommen altså nu tage til takke med at være landets næstdyreste udbudte ejendom. Det skriver boligsitet Boliga.

Mere end 1.000 kvadratmeter
Nakkebølle Gods ligger ganske tæt på Det Sydfynske Øhav lige øst for Faaborg. Og har prisjusteringen gjort adressen mere tilgængelig, så kan man altså som ny ejer se frem til at rykke ind på en knap 2.500.000 kvadratmeter stor grund med et hus, der rummer 16 værelser.

Boligkvadratmeterne er der 1.124 af, og disse fordeler sig på tre bygninger – dertil kommer en stribe ekstra bygninger med blandt andet stald, garage, værksted og gæsteboliger.

Og så kan man ellers godt begynde at finde gallatøjet frem inden middagen; der er nemlig også en spisesal med gobeliner på alle væggene.

Dyrest
Det er ikke bare i Faaborg på Fyn, hvor en gennemsnitlig villakvadratmeter i år* er gået for små 10.000 kroner, at ejendomme i prisklassen nær de 100 millioner er en yderst sjælden fugl.

Ifølge Boligas arkiv for boliger udbudt offentligt til salg, skal man nemlig ikke kunne tælle til ret meget for at nå op på antallet af ejendomme, der har været udbudt til salg for mere end 90 millioner kroner.

Blandt dem, der har været der oppe af, findes to strandvejs-palæer i Vedbæk nord for København. De ramte begge markedet til 120 millioner kroner, mens en landejendom i Nordjylland også har været oppe over med en udbudspris på 95,5 millioner kroner.

Se Nakkebølle Gods her.

*Boliga har trukket den gennemsnitlige salgskvadratmeterpris for villaer og rækkehuse solgt i første halvår 2018. 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes