Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Vil du være husejer? Her er 95.000 kroner nok til at få drømmen indfriet

For øjeblikket skal der nemlig ikke mere end beskedne 50.000 og 95.000 kroner til få fingrene i ét af Danmarks to billigste udbudte huse.

Med 50.000 kroner stående på til salg skiltet er det en ejendom, der ligger centralt i Karup, som netop har indtaget pladsen, der hvor det er sjovere at købe end sælge: allerlængst nede på prislisterne.

Tidligere har ejendommen ifølge ejendomsmægleren EDC Svend Døssing, der har huset til salg, fungeret som ledvogterhus og lokalhistorisk arkiv. Huset er 90 kvadratmeter stort og er omfattet af kommunale regler, der gør, at ejendommen ikke kan bruges til boligformål.

Hammer, maling og sved
Selv om bankfolk nok på det kraftigste vil fraråde, at man uden videre fordobler sit husbudget, har piben i dette tilfælde sandsynligvis en noget anden lyd. For justerer man de 50.000 kroner op til 95.000, har man råd til landets for øjeblikket næstbilligste hus.

Og her lyder meldingen i Estate Kjeld Faaborg – Gråstens salgsannonce: “Kan du lave noget selv, er her alletiders mulighed for en billig ejendom”.

Det knap 100 kvadratmeter store hus trænger nemlig til en kærlig hånd af den gennemgribende slags. Og giver man sig i kast med det, kan man til gengæld se frem til at bo i byen Snur-om nær Gråsten, med udsigt til marker og med en lille have.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris, huset er udbudt med, lyder på 989 kroner, hvilket ifølge oplysninger fra Boliga er 87 procent under gennemsnittet i området.

Se Danmarks næstbilligste hus her.

Se Danmarks billigste hus her.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes