Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Skal du sælge? Her er flest hussælgere blevet millionærer

Og i visse dele af landet skal man nok berede sig på at se mange af de helt store smil. I 13 danske kommuner har mere end hver tredje hussælger nemlig tjent over én million kroner på deres handel.*

Det viser helt nye tal fra Boliga.

Helt i top findes Gentofte Kommune lige nord for København, der traditionelt tiltrækker boligmarkedets helt store investeringer. Her har 59 procent af årets hussælgere nemlig solgt deres kvadratmeter mere end 1.000.000 kroner dyrere end de købte dem.

– Der er ingen tvivl om, at mange boligsælgere, der har købt efter finanskrisen og solgt for nylig, har haft en gevinst. Du kan sige, at det er blevet nemmere at ’score’ en million – for dem der har fået solgt – for priserne er steget en del og med boliger, der har høje kvadratmeterpriser, som i fx Gentofte, vil selv en relativt beskeden procentvis prisstigning jo alt andet lige bon’e godt ud på kontantprisen, siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker hos mæglerkæden Home.

– Men det er samtidig blevet lidt sværere at få solgt – og dermed ’score’ den million på grund af stigende udbud.

Også nabokommunerne København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er med helt i top, mens hussælgerne i en stribe af kommunerne vest for København også har god grund til at smile.

I områder som Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre, Herlev og Glostrup er det nemlig mellem 34 og 43 procent af årets sælgere, der har hevet en fortjeneste hjem på mere end én million kroner.

Kæmpebeløb
Ser man på disse hussælgernes gennemsnitlige fortjenester, er der nogle kommuner, hvor sælgerne nok med rette kan tilføje en lille latter til det store smil.

Dem, der har solgt mere end én million kroner dyrere end de købte i Gentofte Kommune, har nemlig i gennemsnit tjent næsten 4,5 millioner kroner, mens de hussælgere, der i Rudersdal har indkasseret en ligeledes syvcifret fortjeneste, i snit har høstet 3,47 millioner på deres 2018-boligsalg.

Det gør de to kommuner til de steder i landet, hvor årets sælgere har tjent absolut mest på deres handler, når der vel at mærke ikke tages højde for eventuelle forbedringer, til- og ombygninger.

Så mange har tjent mere end en million på deres boligsalg.

*Tallene viser alene forskellen på købs- og salgspris i landets forskellige kommuner. Der er ikke taget højde for inflation og eventuelle forbedringer, til- og ombygninger. Tallene er for alle hushandler foretaget i 2018.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes