Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Flere ejerlejligheder sættes ned i pris

Efter at være steget med gennemsnitlig 7,3 procent om året siden 2012 ser festen ud til at være ebbet ud på det københavnske ejerlejlighedsmarked. Det gælder i hvert fald, hvis man vurderer på baggrund af antallet af udbudte lejligheder, som er sat ned i pris.

Angiveligt har både mæglere og sælgere svært ved at ramme den rigtige pris, da mere end hver tredje udbudte lejlighed i København er blevet sat ned i pris, siden lejligheden kom på markedet første gang.

Af en statistik baseret på data fra Boliga.dk fremgår det, at andelen af nedsatte lejligheder lå på 11 procent i 2015, og siden er mere end tredoblet til i dag 35 procent i Københavns Kommune.

På Frederiksberg er der den samme tendens. Antallet af lejligheder med et rabat-skilt udgør i dag 48 procent af udbuddet mod 17 procent i 2015. På Østerbro, som rent prismæssigt minder om Frederiksberg, er også næsten halvdelen af de udbudte lejligheder sat ned i pris.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Se lejlighedspriserne i din kommune de sidste 20 år

Graf Andel af udbudte ejerlejligheder sat ned i pris (%)

Ejerlejligheder sættes også ned i pris i Aarhus, Odense og Aalborg
Nedsatte priser på ejerlejligheder er dog ikke kun et københavner-fænomen. På lejlighedsmarkedet i både Aalborg, Aarhus og Odense kommuner er samme tendens, viser data fra boliga.dk fra medio november 2018 over de ejerlejligheder, der er til salg nu.

I Odense Kommune, som i forvejen har beskedne kvadratmeterpriser på omkring 20.000 kr., er lidt over halvdelen af ejerlejlighederne sat ned i pris. I Aarhus Kommune med et prisniveau omkring 33.000 kr. pr. m2, er 36 procent af lejlighederne sat ned i pris.

Prisniveauet i Aalborg Kommune ligger på niveau med Odense. Her er det dog kun 29 procent af de udbudte lejligheder, som er sat ned i pris.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Værd at vide, når du overvejer at købe en ejerlejlighed

Quiz: Test din viden om boligøkonomi:

Længe udbudstider og lavere udbudspriser på ejerlejligheder i København
For at vi med en vis ret kan tale om en vending af prisudviklingen på det københavnske ejerlejlighedsmarked, må vi også kaste et blik på både udbudstider og udbudspriser.

I Frederiksberg Kommune toppede udbudspriserne i juni 2018 med 49.513 kr. pr. m2 og er frem til oktober faldet med 2,4 procent. Knap så entydigt ser det i Københavns Kommune, hvor udbudspriserne toppede med 48.175 kr. pr. m2 i september og siden er faldet med 0,7 procent.

Samme svage tendens finder vi på udbudstiderne, som angiver, hvor lang tid en lejlighed ligger til salg på nettet, før den bliver slettet. På Frederiksberg er udbudstiden steget 21 procent siden juni, mens den i Københavns Kommune er steget med 10 procent.

Men selv om der er tale om relativt svage signaler på det københavnske ejerlejlighedsmarked, tyder meget på, at der er tale om en afmatning af markedet, hvilket på længere sigt kan signalere prisfald.

Priser på ejerlejligheder i København toppede i maj 2018
Ifølge boligsiden.dk, som drives af Dansk Ejendomsmæglerforening, toppede de sæsonjusterede priser på det københavnske ejerlejlighedsmarkedet allerede i maj 2018 og er siden faldet med 0,7 procent.

Cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig, understreger dog, at selv om aktiviteten på det københavnske ejerlejlighedsmarked er gået væsentligt ned i gear, så er der ikke tale om et marked, der er gået i stå.

– Indtil videre holder et fortsat økonomisk opsving og lave renter en hånd under det københavnske boligmarked, men den kommende boligskattereform i kombination med evt. stigende renter udgør en reel risiko i forhold til en større prisnedtur over de kommende år, anfører han.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Forældrekøb af ejerlejlighed

VIDEO: Gennemsnitlig kvadratmeterpris nær stationen – linje E-A:

:

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes