Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Mere at vælge mellem: Antallet af udbudte andelsboliger stiger

I hvert fald ikke før nu.

2019 lagde nemlig hårdt ud med det højeste antal udbudte andelsboliger i hovedstaden i knap halvandet år.*

Det viser tal fra Boliga.dk.

82 andele kunne man således vælge imellem, hvis man havde sat boligjagten ind 1. januar 2019.

Og selvom det er betydeligt mindre end de over 2.000 udbudte andele, der lå under til salg-fanerne i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne, er det 28 boliger mere, end der var udbudt samme dato sidste år.

– Der er en tæt forbindelse mellem det københavnske andelsboligmarked og det tilsvarende marked for ejerlejligheder. Det seneste år er det københavnske ejerlejlighedsmarked bremset op, med sivende priser og længere salgstider til følge, og derfor er det naturligt, at temperaturen på andelsboligmarkedet også falder en smule, siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit til Boliga.

Udsigt, elevator eller altan? Så meget ekstra kræver sælgerne for særlige boligfeatures

Hun peger dog også på Finanstilsynets nye bekendtgørelse om god skik for boligkredit, som en mulig årsag til det større udbud af andelsboliger.

– Bekendtgørelsen understreger, at andelsboligkøberne skal ”erlægge en passende udbetaling af købesummen”, og i praksis fortolkes paragraffen som regel som, at andelsboligkøberen skal have sparet fem procent af andelsboligens tekniske pris op, før de kan blive kreditgodkendt i banken.

– Det er en skærpelse i forhold til tidligere, hvor det i mange banker var tilstrækkeligt, at andelsboligkøberen stillede med en opsparing på fem procent af indskuddet. I mange andelsforeninger skal man derfor i dag have en noget større opsparing end tidligere for at kunne købe en andelsbolig, og derfor er det ikke længere nær så nemt at finde en køber, siger Lise Nytoft Bergmann.

Stigning
Nogle af de helt store forskelle på andelsboliger og ejerlejligheder er prissætningen, belåningsmulighederne og naturligvis også udbuddet.

For trods det stigende antal udbudte andele, der – målt den første i hver måned – har været opadgående siden sidste års absolutte lavpunkt på bare 49 udbudte styks 1. maj, er der fortsat langt flere ejerboliger at vælge imellem.

Med 85 udbudte andele i København og på Frederiksberg p.t. – skal der nemlig tilføjes en del flere celler til regnearket, når listen over udbudte ejerlejligheder i hovedstaden gøres op.

Ifølge tal fra Boliga er der nemlig netop nu udbudt cirka 3.250 styks til salg.

Se andelsboligerne til salg i København og på Frederiksberg her.

*Boliga har opgjort antallet af udbudte andelsboliger hver den første i måneden siden 2008. 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes