Beskedne 48 kvadratmeter: Er det her Danmarks vildeste lejlighed?

Men en helt ny adresse har netop meldt sig på markedet – og den kan trods sine beskedne 48 kvadratmeter og en pris, der hverken springer rammen i den ene eller anden retning – konkurrere med de helt store.

– Jeg har aldrig set så fin en toværelses i de 25 år, jeg har været mægler. Jeg var blown away, da jeg kom ind – det var som at træde ind i et helt andet univers, siger Jette Gudiksen fra Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen, der har lejligheden til salg.

Lejligheden ligger i Grønnegade midt i Aalborg, og udbudsprisen lyder på 1.895.000 kroner.

Dermed når den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheden op på knap 39.500 kroner, hvilket er over gennemsnittet i området.

Ifølge helt ny data fra Boliga er ejerlejlighederne i Aalborg-postdistriktet nemlig for øjeblikket udbudt til salg for 24.344 kroner pr. kvadratmeter.

Mæglersprog: Så mange danske boliger er “unikke”, “fantastiske” og “attraktive”

Unik
Normalt er “unik” ikke ligefrem et begreb, landets ejendomsmæglere er bange for at anvende – tal fra Boliga viser, at 20 procent af de ejerlejligheder, der for øjeblikket er udbudt til salg, har fået det attraktive superlativ med i salgsopstilling. Men ikke desto mindre kan der måske være noget om det her.

Lejligheden er nemlig forsynet med elementer som nedsænket seng, badeværelsesskabe skjult bag klinker, ståldør og trædetaljer på både gulve, vægge og lofter.

– Det er 48 kvadratmeter liebhaveri, sælger har haft fat i det hele. Køber kan være en ung fyr eller pige – måske et par, der tænker, den lejlighed skal jeg bare ha’ –der er helt sikkert købere til den slags liebhaveri i Aalborg, siger Jette Gudiksen til Boliga.

I løbet af de senere år er der solgt flere liebhaverlejligheder af den mere klassiske slags i den nordjyske hovedstad.

Eksempelvis blev en 315 kvadratmeter stor lejlighed i Musikhuskvarteret solgt for 13,5 millioner i 2016, hvilket ifølge Boliga er det dyreste lejlighedssalg i Aalborg nogensinde.

Også i 2017 var Aalborg atter deropad, da en 327 kvadratmeter stor lejlighed på Havnepromenaden skiftede hænder for 11,35 millioner kroner.

Se Danmarks – måske – vildeste ejerlejlighed her.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.