Netop gået igennem: Kendt dansker står bag årets hidtil dyreste hushandel

Hummel-direktøren har solgt sin bolig.

Hummel-direktøren har solgt sin bolig.

Det spørgsmål er der nok mange, der stiller sig selv, når de ser huse udbudt til salg for priser i 30-40 millioner kroners-klassen.

Men når det kommer til det dyreste hus, der hidtil er blevet solgt i år, er svaret ganske entydigt: Det har erhvervsmanden bag sportsmærket Hummel; Christian Stadil – som mange nok også kender fra sin plads i TV-programmetLøvens hule”.

Ifølge den netop tinglyste hushandel er det nemlig et firma ejet af Stadil, der netop har betalt hele 35,5 millioner kroner for en pragtejendom på Svanemøllevej på grænsen mellem Hellerup og Østerbro i København.

Bag handlen står liebhavermæglerkæden Ivan Eltoft Nielsen – og til prisen er der altså tale om det hidtil dyrest handlede hus i Danmark i 2019. Det oplyser Boliga.dk.

Huset breder sig over 916 kvadratmeter med mulighed for både bolig og erhverv. Til huset hører der en parklignende have, mens der på den varme side af væggene er stuk, pejs, et imponerende trappeforløb og høje herskabelige paneler.

Gør et kup i din by: Her er landets billigste huse lige nu

Andenpladsen går til …
Gentofte og Københavns Kommune er de to steder i landet, hvor husene i første kvartal gik for de højeste gennemsnitlige kvadratmeterpriser.

Her har 2019s huskøbere nemlig betalt henholdsvis 47.554 og 42.099 kroner pr. kvadratmeter. Det viser tal fra Boliga.dk.

Dernæst kommer forstadskommuner som Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Rudersdal, hvor årets nu næstdyreste hushandel fandt sted på Strandvejen i Vedbæk.

Det er “kun” halvanden million, der skiller de to handler ad, Vedbæk-villaen skiftede nemlig hænder i starten af året for 34 millioner kroner.

Se Danmarks dyreste huse til salg på boliga.dk.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.