Nyt forskningsprojekt: Hvorfor er vi så plagede af naboens støj?

Nabostøj kan være meget svært at måle, da det er forskelligt fra person til person, hvad der går dem på nerverne.

Nabostøj kan være meget svært at måle, da det er forskelligt fra person til person, hvad der går dem på nerverne.

»Det føles, som om det klør. Jeg prøver at ignorere det, ligesom jeg siger til mine børn, at de skal gøre, hvis de får et myggestik.«

Sådan forklarer den 37-årige caseperson ‘Liva’, der bor på Østerbro, at hun oplever generne, når hun kan høre sine naboer tale lavmælt på den anden side af soveværelsesvæggen lige inden sengetid.

Hun er én af flere end 30 interviewpersoner, der har fortalt Sandra Lori Petersen, leder af forskningsprojektet ‘Hvad er nabostøj?’ på Københavns Universitet, om sine problemer med nabostøj. Det skriver Videnskab.dk.

Forskningsprojektet  skal afdække, hvordan støj fra vores naboer påvirker os, og hvordan vi forholder os til vores vilkårlige næste.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor kan lyden, når andre smasker, drive nogle til vanvid

Naboens larm er et underbelyst emne
Ifølge undersøgelser foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i 2005,  2010 og 2017 anslås det, at 35 procent af folk, der lever i lejligheder i Danmark, er forstyrret af nabostøj.

Trafikstøj er generelt nemmere at måle, da støjen fra trafik i højere grad handler om decibel, altså hvor højt lydniveauet er.

Støjen, der opleves fra ens nabo, kan sjældent blot opgøres som lydniveau.

»Nabostøj handler mere om karakteren af lyden fra din nabo. Her kan meget private lyde, der eksempelvis ikke er så høje, virke mere forstyrrende end højere lyde som eksempelvis fra trafikken, der generelt er mere monotone,« forklarer Sandra Lori Petersen.

Hun fremhæver en caseperson som ‘Liva’ som et eksempel på, hvor svært det er at måle gener ved nabostøj, da det er så forskelligt fra person til person, hvordan generne opleves.

Læs mere på Videnskab.dk: Gør støj dig syg?

Lær din nabo at kende
Selvom forskningsprojektet ‘Hvad er nabostøj?’ stadig kun lige er begyndt, har det allerede nu kortlagt et par tydelige tendenser.

Først og fremmest er der tendens til, at folk oplever lyde fra naboer, de ikke kender eller identificerer sig med, som mere generende end naboer, som de har en nær relation til eller identificerer sig med.

Altså, hvis det er din fætter, der bor under dig, er du mere tilbøjelig til at acceptere hans tumlerier, end hvis det er en vildt fremmed. Du er endda også mere tilbøjelig til at acceptere støj, hvis det kommer fra en person, som du kan spejle dig i.

Læs mere på Videnskab.dk: 5 videnskabelige råd til en god søvn

Efterlyser dansk undersøgelse
Det igangværende projekt får opbakning af civilingeniør og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Birgit Rasmussen, der er del af forskningsgruppen for Bygningsfysik og Konstruktioner på Aalborg Universitet og har arbejdet med emnet i mange år.

Birgit Rasmussen forklarer, at man i Storbritannien og flere andre lande har foretaget undersøgelser om nabostøj, men at de har manglet i en dansk sammenhæng. Derfor hilser hun også det nye projekt velkommen.

»Der skal mere bevidsthed om lydforhold til generelt. Når man renoverer, bør man i højere grad tage lydforholdene med ind og se, hvad man kan forbedre. Det gør man alt for lidt nu,« siger Birgit Rasmussen og tilføjer:

»Man har altid fokus på at tænke energiforhold og nyt køkken ind i renoveringer af ældre boliger, men man glemmer ofte lydforholdene. Måske fordi, man ikke kan se dem.«

Andre artikler på Videnskab.dk:

Derfor bliver flere unge stressede

Ammehjerne: Hvad sker der med hjernen, når vi bliver forældre?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.