5 geniale gadgets, der gør det sjovere at være haveejer

Vil du slippe for al røgen fra en kulgrill? Så er denne grill løsningen.

Vil du slippe for al røgen fra en kulgrill? Så er denne grill løsningen.

Det er sommer, og vi tilbringer meget af vores tid ude i det fri.

Der følger nogle sure pligter med, når man er haveejer, men haven rummer også mange glæder – især med de her fem geniale opfindelser, som vi har fundet.

Fælles for dem er, at de alle giver mere tid til afslapning. Og hvem vil ikke gerne have det?

Kølebrønden
Før køleskabet blev opfundet, blev fødevarer gravet ned i jorden for at holde dem kolde.

I dag kan man selvfølgelig bruge køleskabet til det, men der kan bare være ret så langt fra den behagelige liggestol under parasollen helt ind i køkkenet for at hente kolde drikkevarer.

Det løses med kølebrønden fra Cool-Well, der har plads til 24 dåser og en vinflaske. Grav den ned et sted i haven, fyld den op, og nyd kolde drikkevarer hele sommeren uden at betale for strøm. 

BoxInBag køletaske
Vi bliver ved de kølige drikke lidt endnu, for vi har selvfølgelig også en løsning til vindrikkere. Hvidvin og rosé smager bare bedre, hvis det er koldt. Ikke mindst på en varm sommerdag. Derfor er BoxinBag et virkelig godt køb.

Det er en køletaske til din bag-in-box vin. Læg gerne et køleelement i for at forlænge køleeffekten, og så bliver vinen holdt kold i helt op til otte timer. Så kan du bare sætte den på havebordet og spare dig selv for ture til køleskabet. 

Non-stick grill-måtte
At grille er en folkesport, når vejret er godt. Det er bare ikke så sjovt at kæmpe med rengøringen af risten bagefter. Med non-stick gril-måtten er de fastbrændte rester fortid, og maden bliver liggende på måtten.

Når du er færdig, kommer du bare måtten i opvaskemaskinen. Dine grill-bønner er blevet hørt!

Tænd op i en røgfri kulgrill på bare fire minutter
Er du og dine gæster trætte af at vente på, at kullene bliver varme nok, og vil I slippe for al røgen? Så er denne grill løsningen.

Bare fyld almindelige grillkul i beholderen, og takket være den indbyggede ventilator, der enten skal have strøm fra batterier eller en powerbank, får kullene en perfekt temperatur på bare fire minutter.

Desuden gør den grillen helt røgfri. Kullene skal tændes op med tændgelé, som du kan købe i byggemarkeder eller lige her.*

Haveigloen
Det er ikke altid smart at flå et telt op i haven. Det er ikke så stort, og beskytter dårligt mod vind og vejr.

Alternativet, at bygge en udestue, er dyrt og besværligt. Denne kupelformede haveiglo er let at slå op på ethvert underlag og kan stå ude hele året. Og den er stor nok til, at du rent faktisk kan få glæde af den det meste af året. 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.