Dressér dine pindsvin til at spise dræbersnegle

Pindsvin har i forvejen smag for at spise snegle.

Pindsvin har i forvejen smag for at spise snegle.

Et pindsvin kan måske ikke ligefrem dresseres til at rydde haven for dræbersnegle, men du kan alligevel gøre noget for at vække dyrets interesse for dræbersneglene også kaldet iberiske skovsnegle.

Mange pindsvin har faktisk smag for snegle og kan derfor være en hjælp i kampen mod dræbersneglene. De voksne dræbersnegle er dog ikke livretten, men derimod sneglens æg og små unger.

Er du så heldig at have et pindsvin i haven, kan du forsøge at få det til også at bide på de større snegle ved at klippe dem over. Så kan pindsvinet snuse og smage små bidder til en start. Det vil øge chancerne for, at det får smag for den levende vare på sigt.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Dræbersnegle

Flyt sneglestykkerne til det sted i haven, hvor pindsvinet holder til. Hvis du ikke ved, hvor det er, så lad blot de døde snegle ligge, hvor du har klippet dem i stykker. Pindsvinet skal nok finde frem til dem.

En død dræbersnegl har desuden den positive virkning, at den lokker andre artsfæller til, fordi sneglene spiser hinanden. Dermed ved du, hvor du skal lede efter nye dræbersnegle.

Hvordan får du pindsvin i haven?
Vil du gerne have pindsvin i haven, må du ikke blot gå ud og finde et i naturen og flytte det til din have. Pindsvinet vil miste orienteringen og forvirret søge efter sine sædvanlige huler.

Sørg i stedet for en pindsvinevenlig indretning af haven, så er der stor mulighed for, at det lille dyr nok skal komme af sig selv.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Haveejernes nye fjende: Sådan bekæmper du voldsneglen

Groft sagt er en have, hvor du ikke har løftet en finger, et paradis for pindsvin. Pindsvin har nemlig brug for buskadser, hvor det kan gemme sig, og kvasbunker til at bygge rede i.’

Ud over at skabe gode forhold for nyttedyr som bl.a. pindsvin men også tudser, frøer, løbebiller, mus og fugle, så findes der forskellige metoder, du kan benytte i kampen mod dræbersnegle.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Saml snegleæg i september og få færre dræbersnegle næste år

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.